Radioforedrag ”Mine Tidsbilleder”

 

Udsendelse nr. 20 - udsendt søndag 22. nov. 2009 kl. 9:15

Fra 1626 - 1682

 

Giuseppe Verdi: La Traviata

Med musik fra Verdis La Traviata ønsker jeg lytterne velkommen til en rejse over flere udsendelser gennem "Mine Tidsbilleder."

Dagens rejse tager en lille times tid og er nr. 20 i rækken

Mit navn er Frede Lauritsen

Giuseppe Verdi: La Traviata

 

I sidste radioforedrag fortalte jeg bl.a. om:

skomagerkonen Maren Spliid fra Ribe - fysikkens grundlægger Sir Isaac Newton

Louis XIV - Marie Grubbe - Ole Rømer - Stradivarius - Slavehandel

Ringkjøbing Skole - Københavns fire Byporte - “Gjøngehøvdingen” og Enevælden

Jo, der var masser af fortællinger fra 1600-tallet.

Og tænk - også i dette radioforedrag er vi stadig i 1600-tallet.

 

I dag begynder jeg med en af de romaner, der står for mig som en af de mest spændende og

fascinerende bøger, jeg har læst, skønt det er adskillige år siden: “Robinson Crusoe.”

En fantastisk fortælling skrevet af den britiske købmand, sømand, journalist, spion og

forfatter Daniel Defoe, der er født i 1660 (1660-1731).

Daniel Defoe skrev en satirisk bog om den engelske regerings behandling af dem, der ikke

hørte til den engelske statskirke: “Shortest Way with the Dissenters.”

Og Daniel Defoe var netop ikke medlem af statskirken, så han blev sat i gabestokken.

Af samme grund kunne han ikke få lov at studere på Oxford - eller Cambridge University.

Derfor tog han til Newington Green for at studere på Charles Mortons Academy, et sted for

dem, der var religiøst forfulgte.

Daniel Defoe blev forretningsmand, men det var uden synderlig held.

Også politik fangede hans interesse, og den aktive Daniel Defoe udgav en af verdens

allerførste aviser: ”Review.”

Men så skrev han romanen: “Robinson Crusoe.”

Romanen gik verden rundt og berømmelsen fulgte med.

“Robinson Crusoe” er bygget over den skotske sømand Alexander Selkirks (1676-1721) dagbøger.

Alexander Selkirk, der i romanen hedder Robinson Crusoe, var søn af en skomager, der gav sine børn kærlighed og var ellers et alvorligt menneske.

I en duel om sin elskede Mary dræbte Robinson sin rival.

Skønt det var rivalens egen skyld, var Robinson nødsaget til at flygte ud af landet på grund af hævn fra rivalens rige købmandsfamilie.

Han tog hyre på et fragt- og handelsskib.

I en storm forliste skibet ved en øde ø ud for Guinea på Afrikas vestkyst.

Foruden Robinson overlevede kun skibshunden, de opbyggede en primitiv tilværelse på den øde ø.

Netop denne ø blev brugt af naboøens beboere til menneskeofringer, ved en sådan ofring reddede Robinson en indfødt, der var udset til at skulle ofres.

Da hændelsen foregik på en fredag, kaldte han den indfødte for Fredag.

Efter store besværligheder med kommunikation og livsopfattelse blev de to gode venner. Flere af Daniel Defoes romaner var meget populære i hans samtid, men ingen nåede samme højde som “Robinson Crusoe.”

Tyskeren J.H. Campe (1746-1818) skrev år senere (1779) en mere pædagogisk og artig udgave af samme historie bearbejdet for børn: ”Robinson der Jüngere.”

 

Et af verdens kendteste og mest berømte slotte er Chateau de Versailles (1661-1689)

V for Paris.

Hvis du er en af dem, der har besøgt slottet, så er du bestemt enig med mig i, at Versailles er

enorm stor, alene facaden er 580 m lang, den berømte Spejlsal er 75 m lang, har 17 vinduer

og lige så mange buede spejle.

Det tog ”Solkongen,” som Louis XIV kaldtes, 27 år at bygge Versailles, på den plads hvor

der tidligere lå et jagtslot.

Før den tid havde de franske konger boet på Louvre i Paris.

Men ”Solkongen” syntes: ”Louvre er så trist og mørkt, og så lugter der så ganske fælt.”

Det med den fæle lugt var ikke så underligt, for alle og enhver forrettede deres nødtørft bag gardinerne og rundt i hjørnerne, for toiletter havde man overhovedet ikke, det var ikke noget, der taltes om.

Et vittigt hoved kom med en bemærkning om, hvorfor det netop foregik bag gardinerne, fordi hverken toiletpapir eller telefonbøger var opfundet.

Den flotte park omkring Versailles blev først færdig i 1710.

Det er verdens største park 1650 m lang, et areal på 100 ha med søer, alleer, orangerier og ca. 300 statuer og springvand.

Nogle af disse fontæner er tegnet af vores egen Ole Rømer, som du hørte om i sidste Radioforedrag.

Der er hundredvis af faconklippede prydbuske i parken, og et væld af blomster, leveret af bl.a. 50.000 blomsterløg.

Parken er en meget smuk oplevelse.

Overdådige fester blev der holdt her.

I den enorme park, der går over i Versaillesskovene, findes lystslottet Grand Trianon.

Så kom Louis XV til, han brød sig ikke om det store Versailles, så han byggede endnu et lystslot i parken - Petit Trianon.

Den næste konge var Louis XVI, hans Dronning Marie Antoinette valgte Petit Trianon som sit yndlingsslot.

I umiddelbar nærhed af Petit Trianon ligger en lille romantisk landsby, Hameau de la Reine, denne landsby byggede Dronning Marie Antoinette til slottets arbejdere.

Her ”legede” hun bondekone, mens verden omkring styrtede sammen.

Landsbyen er blevet flot restaureret efter begge verdenskrige.

En idyllisk og spændende lille by til en rundtur, den står i skarp kontrast til de fornemme sale på Versailles.

De tre slotte krævede mange hænder, 36.000 arbejdere samt 6.000 heste var beskæftiget

i og omkring slot og park.

På slottet boede 5.000 mennesker, hvoraf de 1.000 var adelsfolk.

Versailles har gennem tiderne været skueplads for store begivenheder.

I 1783 blev den Nordamerikanske Frihedskrig afsluttet ved ”Freden i Versailles.”

Under krigen mellem Frankrig og Tyskland i 1870-71 var Versailles tysk hovedkvarter. Derfor var det her i Spejlsalen, Otto Bismarck, med tilnavnet ”Jernkansleren,” udråbte preussernes konge som Kejser Wilhelm I og sig selv som rigskansler og grundlagde dermed “Det nye Tyske Rige.”

Meget provokerende at udråbe kejser og rigskansler på fremmed jord.

Versaillestraktaten, der fik så stor betydning for Danmarks generhvervelse af Sønderjylland i 1920, blev også underskrevet på Versailles, det skete i 1919.

Siden 1837 har Versailles fungeret som museum.

Slottet besøges årligt af ca. 2 mio. gæster.

 

I 1662 blev Amterne oprettet som et administrativt forvaltningsområde.

De afløste landets 49 len, der nu blev inddelt som 24 amter.

Samtidig indførtes titlen og embedet amtmand.

I 1794 blev antallet af amter reduceret til 17.

Ved kommunalreformen i 1970 blev de 17 amter reduceret til 14 amtskommuner.

I samme omgang blev navnet på landdistrikternes sognefogeder ændret til borgmestre.

I 1981 blev navnet Amt ændret til Statsamt, med nye opgaver fx sociale klagesager og

familierettigheder.

Samtidig forsvandt amtmandens karakteristiske flotte hat og hans spraglede uniform.

Efter Kommunalreformen i 2007 blev de 14 amtskommuner ændret til 5 regioner.

Og de 277 kommuner blev reduceret til 101.

Amternes opgaver overførtes til regionerne under navnet Statsforvaltningen.

Uden at jeg har nogen som helst politisk erfaring og indsigt i den verden, ville jeg nok have stillet spørgsmålet, om ikke det kunne være mere fornuftigt, at droppe kommunerne og lade de 14 amtskommuner klare opgaverne.

Men sådan skulle det altså ikke være.

 

Musik:

Det er nu blevet tid til et stykke musik.

I dag har jeg valgt den italienske komponist Antonio Vivaldi (1678-1741)

Han er nemlig med i dagens program

Her hører du ”Allegro”

 

Vi bor alle sammen på et matrikelnummer - en ide fra 1664.

Formålet var, at få en mere retfærdig fordeling af jordskatterne, derfor blev der foretaget en

opmåling af jorden – en såkaldt matrikulering.

Kun fire år senere blev der foretages en ny og mere nøjagtig opmåling, under ledelse af Ole

Rømer.

Ja, han dukker af og til op i 1600-tallets historie.

Opmålingen blev foretaget med en milevogn, et måleapparat der kaldes en kodometer.

Den ligner en trillebør, hvor hjulets rotation med et tandhjul målte den kørte strækning.

 

I 1665 købte skatmester Mogens Friis herregården Jernit ved Hammel, den vi i dag kender som Frijsenborg.

I 1400-tallet lå der på stedet en lille landsby Jernit med seks gårde, en adelsgård og kirke.

Ved Reformationen 1536 overgik Jernit til kronen.

I 1583 blev den lille by Jernit sløjfet, og jordene blev lagt ind under hovedgården Jernit.

Efter at Mogens Friis i 1665 havde købt herregården, har familien Friis ejet den.

Frederik Carl lensgreve Krag-Juel-Vind-Frijs (1799-1815), et noget besværligt navn at præsentere sig med når man tager telefonen, han ejede omkring år 1800 15.000 tønder land med skov og 42 landsbykirker.

Men regningen på de store besiddelser blev et forgældet gods.

Senere generationer rettede dog op på gælden.

Det gælder specielt Jens Christian lensgreve Krag-Juel-Vind-Frijs (1815-1849), der gav godset sit nuværende navn - Frijsenborg.

Så kom Christian Emil lensgreve Krag-Juel-Vind-Frijs (1849-1882), han skabte det flotteste udstyrede hjem i Danmark på sin tid.

Måske var det netop derfor, H.C. Andersen flere gange har gæstet godset, han var jo ikke blind for at komme på besøg de fine steder, og har da også i breve rost Frijsenborgs gæstfrihed.

Mogens Christian lensgreve Krag-Juel-Vind-Frijs (1882-1923) var fætter til forfatteren Wilhelm Dinesen, der ofte var gæst på Frijsenborg.

Det var her Dinesens datter Karen mødte Bror Blixen.

Men Karen Blixens historie det er en lang sag, der hører hjemme 300 år længere fremme i herværende historie.

Nuværende ejer af Frijsenborg er lensgrevinde, kammerdame Irene Wedell.

Hun er landbrugsuddannet og har konverteret til katolicismen.

Irene Wedell har hjulpet på Father Brennans børnehjem i Thailand, som vi også har besøgt. Hendes søn Bendt Tido Hannibal lensgreve Wedell er 13. generation på godset og ejer også Wedellsborg på Fyn.

Flere gange er Frijsenborg ombygget, og indvendigt er det rigt udsmykket.

Godset har Danmarks næststørste jordbesiddelse med 9.800 ha, svarende til lidt mindre end Samsø.

Danmarks største jordbesidder er Aage V. Jensens Fonde, der ejer et areal på 15.000 ha.

Skovdrift er den væsentligste del af Frijsenborgs virksomhed, men det er svære tider for skovdrift, hvor prisen på træ er faldet gennem de seneste 25 år.

Speciel stormen 3. dec. 1999 gjorde ondt i økonomien.

En anden betydelig indtægt for herregården er udlejning af jagt på de store arealer.

 

Danmarks nationalbibliotek Det Kongelige Bibliotek på Slotsholmen blev grundlagt af

Frederik III i 1665.

Som grundstamme for kongens privatbibliotek havde han erhvervet tre adelsbiblioteker.

Fra 1793 blev biblioteket åbnet for offentligheden.

Og ved enevældens ophør i 1849 blev Det kgl. Bibliotek overtaget af staten.

Biblioteket råder over ca. 2,5 mio. bind, samt Kort- og Billedafdelingens samling på ca. 3

mio. enheder.

Det kgl. Bibliotek modtager og katalogiserer alt trykt materiale, som produceres i Danmark.

I 1999 åbnede Det kgl. Bibliotek en ny bygning “Den Sorte Diamant” på Christians Brygge i

København i nær tilknytning til det gamle bibliotek.

Det nye byggeri dækker et areal på 40.000 m2, der mere end fordoblede bibliotekets hidtidige

areal.

Det 24 m høje, syv etagers hus, er bygget i glas, beton, sort granit og stål med flere sale til

foredrag. I Dronningesalen, med 600 pladser til koncerter, er der også café og boghandel.

Tilbygningen har kostet 475 mio. kr.

Det kgl. Bibliotekets kulturchef er Jytte Hilden, der blev så voldsomt udskældt som kulturminister, her kan hun åbenbart bedre udfolde sig uden de store fadæser.

 

Danmarks første annonce kunne ses 8. jan. 1665 i “Europæische Wochentliche Zeitung.”

Trods det tyske navn var det en dansk avis.

Annoncen var indrykket af en lærer, der tilbød undervisning i bogholderi.

 

En af Danmarks kendte søhelte er Ivar Huitfeldt (1665-1710).

Han var uddannet søofficer under dansk, fransk og nederlandsk tjeneste.

Kommandør Ivar Huitfeldt var med i et af Danmarks talrige søslag mod svenskerne i Køge

Bugt.

Hans skib havde det heroiske navnDannebrog.”

Skibet blev antændt, men Ivar Huitfeldt fortsatte ufortrødent kampen.

Men på et tidspunkt nåede ilden krudtkammeret, og skibet sprang i luften.

Desværre for Ivar Huitfeldt var han selv om bord.

Kun tre af den 600 mand store besætning overlevede.

 

Schackenborg Slot i Møgeltønder er bygget i årene fra 1664 af den tyske feltmarskal Hans

Schack .

Tidligere lå på samme grund det “tudsegamle” Møgeltønderhus, en borg der omtales første

gang i 1233 tilhørende biskoppen i Ribe.

Ved Reformationen 1536 overgik Møgeltønderhus til kongen.

Feltmarskal Hans Schack (1609-76) havde overtaget Møgeltønderhus som løn, fordi han i

1658 gik i dansk krigstjeneste mod svenskerne.

Han rev bygningerne ned og byggede det barokslot med park, som vi kender og ændrede

navnet til Schackenborg Slot.

Gennem elleve generationer har godset tilhørt familien Schack, der skiftevis hed Hans og

Otto.

Efter en grundig landbrugsuddannelse, overtog vores Prins Joachim Holger Waldemar Christian (f. 7/6 1969) i 1993 det fredede hvidkalkede gods, sammen med avlsgårde og 1021 ha skov og landbrugsjord.

Godset var dog i meget dårlig stand.

Som Prins Joachim selv udtrykte det: “Det var pivutæt som at sidde på en motorcykel.”

I anledning af Prins Joachim og Alexandra Manleys bryllup i 1995 blev der til restaurering af slottet indsamlet en folkegave på 13,2 mio. kr.

Også Skov- og Naturstyrelsen bidrog med et beløb.

Folkegaven var opstået på initiativ af ejeren af ECCO Sko A/S Karl Toosbuy i Bredebro. Restaureringen løb op i 19,3 mio. kr., det resterende beløb har Prinsesse Alexandra og Prins Joachim selv betalt.

Parret ejer også den kgl. privilegerede Schackenborg Slotskro, hvor man får herlig mad og en ypperlig betjening, ved vi af egen erfaring.

Kroen har 25 værelser, der alle er navngivet efter danske borge og slotte og indrettet af Prinsesse Alexandra.

Men lykken varer ikke evig, Prinsesse Alexandra og Prins Joachim blev separeret i 2004.

 

Det er sikkert ikke alle, der kender navnet Jonathan Swift (1667-1745), men til gengæld

kender de fleste romanen: ”Gullivers rejser,” den er Jonathan Swift nemlig forfatter til.

Jonathan Swift er født i Dublin i 1667, han var en fremragende begavelse, blev præst og

havde store ambitioner om at blive noget stort indenfor politik, eller i den gejstlige verden.

Indenfor disse kategorier nåede han ikke sine mål, men blev dog provst ved domkirken i

Dublin.

Men da Jonathan Swifts skrev romanen: ”Gullivers rejser,” så blev han verdensberømt.

”Gullivers rejser” skildrer med grotesk humor en engelsk skibslæges oplevelser i

lilleputternes, kæmpernes, pedanternes og de kloge hestes land og skeler samtidig til

menneskers naragtighed.

Et enestående stykke verdenslitteratur, sin alder taget i betragtning, ikke blot som

børnebog, også for voksne rummer bogen tankevækkende betragtninger.

Men det er en hel anden og speciel grund, der er årsag til, at jeg tager Jonathan Swift med i

herværende historie.

Jonathan Swift kom i 1729 med et grotesk forslag, et forslag som gør, at jeg mistede al

respekt for ham.

Jonathan Swift afgav i fuld alvor et forslag til løsning af verdens problemer mod sult og

overbefolkning:

”Slagt den fattige befolknings børn og brug dem som mad.”

Ja, det står der virkelig i hans biografi.

Efter sine bedste venners død hensank Jonathan Swift sine sidste år i menneskeforagt,

ensomhed og åndsformørkelse.

Jeg har svært ved at få ondt af ham.

 

Musik:

Igen skal du høre et stykke musik.

Og igen har jeg valgt Antonio Vivaldi (1678-1741)

Her hører du ”Winter Largo”

 

I 1670 blev Christian V (1670-1699) den første danske konge, der begyndte sin regeringstid

som enevældig konge, der blev indført i 1660.

Christian V var ikke så begavet som sin far Frederik III og havde ingen militærisk talent.

Han var flittig og arbejdsom og skabte Christian V Danske Lov af 1683.

Men han tålte ikke kritik og var mistroisk overfor enhver.

På den udenrigspolitiske scene havde han ikke succes, han forstod ikke alliancens kunst, en

skavank der gjorde Frankrig til en dansk fjende.

Christian V var en levemand, en dygtig sportsmand og et udpræget udendørsmenneske.

Egentlig holdt han mere af at gå på jagt, særlig parforcejagt, end af at regere.

Christian V blev gift med Charlotte Amalie af Hessen (1650-1714), parret fik syv børn

heriblandt Frederik IV.

Derforuden havde han en officiel maitresse, den smukke Sophie Amalie Moth (1654-1719),

der allerede som 16-årig blev kongens elskerinde.

Kongen forærede hende Samsø og ophøjede hende fra elskerinde til grevinde af Samsø.

Sophie Amalie Moth var for øvrigt stærkt medvirkende til, at Griffenfeld faldt i unåde hos

kongen. Hvad jeg i et tidligere foredrag har fortalt om.

Hendes børn med kongen fik efternavnet Gyldenløve, deres efterkommere er familien

Danneskiold-Samsøe, der stadig ejer store besiddelser på Samsø og øens eneste slot

Brattingsborg.

Christian V valgsprog var: “Gudsfrygt og retfærdighed.”

På Kongens Nytorv står en statue af Christian V.

Og nu vi alligevel er ved Kongens Nytorv i København, så var en af de første større bygninger på torvet Gyldenløves Palais. Byggeriet, der er Danmarks ældste barokarkitektur, blev påbegyndt i 1672 af Ulrik Frederik Gyldenløve, og er opført af sten fra det nedrevne Kalø Slot, der også tilhørte Gyldenløve. Tidligere var grunden skænket af Christian Firtal til sin elskerinde Vibeke Kruse, der brugte grunden som køkkenhave. Haven gik derefter i arv til Gyldenløve. Slottet var ejet af Dronning Charlotte Amalie som enkesæde fra år 1700, og fik på det tidspunkt navnet Charlottenborg. Her oprettede Charlotte Amalie Kunstakademiet med tilhørende skole. Efter Charlotte Amalies død har bygningerne været brugt til meget forskelligt - Det musikalske Societet, Kjøbenhavnske Vexel- og Laanebank, Christianhavns tyske Kirkes Lotteri og Det kgl. danske Selskab til den nordiske Historie og Sprogets Forbedring. Der blev også indrettet en teatersal til koncerter, operaer og skuespil. Kong Frederik V gav tilladelse til, at Charlottenborg blev anvendt til Kgl. Billedhuggere og Bygningsakademi. Senere blev slottet overdraget til akademiet som ejendom, dog med undtagelse af en kort periode efter Københavns brand i 1795, hvor flere institutioner midlertidigt flyttede ind. Parken blev også overdraget til akademiet, og omdannet til Københavns Botaniske Have, der i 1874 blev flyttet til sin nuværende placering. Akademiet brugte haveareal til at opføre en udstillingsbygning. Bygningen, der i daglig tale kaldes Kunstakademiet, er fredet. I dag består Kunstakademiet af Arkitektskolen, Billedkunstskolerne og Konservatorskolen. Desuden omfatter Kunstakademiet Det kgl. Akademi for de Skønne Kunster, Det kgl. Danske Kunstakademi, Danmarks Kunstbibliotek og fotografisamling. Den meget brugte udstillingsbygning gennemgik i 2007-08 en omfattende renovering, og ændrede navnet til Kunsthal Charlottenborg.

Vi er nu nået til 1672, da var København en by på 40.000 indbyggere

og Ringkjøbing havde 673 indbyggere

 

Og så kommer han, den italienske violinist, komponist og barokkens store mester

Antonio Vivaldi (1678-1741)

Han er født 1678 i Venedig.

Vivaldi blev uddannet som præst og blev kendt som "den røde præst," netop fordi han var

rødhåret.

Det var dog musikken, der havde hans største interesse, så han blev uddannet som violinist af

sin far.

Vivaldi blev violinlærer, gav koncerter og blev leder af musikkonservatoriet i Venedig og

kapelmester hos en hertug i Mantova.

Vivaldi var en flittig komponist, han komponerede 40 operaer, instrumentalkoncerter,

kirkemusik, serenader og arier.

Han rejste meget rundt og opførte egne værker mest operaer fx for paven.

Antonio Vivaldi døde i Wien i 1741, han blev begravet på fattigkirkegården og næsten glemt.

Men takket være Johann Sebastian Bach blev Vivaldis værker genopfrisket.

Vivaldis musik er gennem de sidste 50 år blevet meget populær, hvem kender ikke:

“De fire årstider,” som han skrev i 1725.

 

I 1679 blev trykkogeren opfundet af den franske fysiker og læge Denis Papin (1647-1714).

Han fandt ud af, at kogetiden kunne nedsættes med omkring 50%.

 

Hotel Ringkjøbing er næstefter kirken byens ældste bygning.

Den blev bygget i 1680 i bindingsværk, hvad der var ret usædvanlig her på egnen, fordi træ

var kostbart, idet det skulle transporteres helt fra Silkeborgskovene.

Lindetræerne, der står foran hotellet, er plantet i 1700-tallet og fredet.

Den smalle passage, der tidligere var ved hotellet, blev kaldt for Suez.

Hotellet var sammen med Borgmestergården oprindelig en og samme ejendom.

Men blev i 1806 delt i to nemlig Hotel og Borgmestergård.

En overgang har borgmestergården været amtstue.

Flere gange er hotellet blevet restaureret.

Indretningen behandles skånsomt med gedigne møbler og prismelysekroner, der harmonerer

med den stolte gamle bygning.

 

I 1681 kunne gadebelysning ses for første gang i Danmark. Der blev opsat 500 tranlamper af kobber i København på malede træpæle, der altså blev Danmarks første lygtepæle.

 

En af Danmarks berømte sønner er Vitus Bering (1681-1741).

Han var højesteretsassessor, kgl. historiegraf og polarforsker.

Vitus Bering er født i 1681 i Horsens.

Han kom i russisk tjeneste under Zar Peter den Store (1682-1725).

Her blev han kaptajn under Store Nordiske Krig.

I 1725 startede Bering en ekspedition til Kamtjatkahalvøen og langs den Sibiriske kyst.

Af den grund blev Bering kaldt ”den russiske Columbus.”

Vitus Bering fandt strædet mellem Alaska og Asien, han beviste hermed, at Amerika og

Asien ikke er landfast med hinanden, hvad alle dengang troede.

Strædet fik navnet Beringstræde.

Under flere af sine ekspeditioner havde admiral Vitus Bering sin kone Anna Christina med

som ledsager, de gik under navnet ”kommandøren og konen.”

Bering startede sin sidste opdagelsesrejse i 1741, her opdagede de Alaska og de talrige øer

Aleuterne, der strækker sig over 1.600 km.

Med på turen var en ung tysk skibslæge Georg Steller, der arbejdede med betydningen af at

spise grøntsager for at undgå den frygtede skørbug.

Berings skib strandede på en ubeboet ø, her døde han, visse kilder hævder, at dødsårsagen

netop var skørbug.

Senere har øen fået navnet Bering.

I 1941 udgav Det danske Postvæsen tre frimærker i anledning af 200 året for Berings fødsel.  

 

I 1682 opdagede den engelske astronom Edmund Halley (8/11 1656-1742) en komet, som fik

navnet Halleys Komet.

Han påviste, at kometen ville komme igen efter en omløbstid på omkring 76 år.

Kometens eksistens er ført tilbage til år 466 fvt.

Den blev set i 1911 og sidst i 1986.

 

Afslutning:

Du har nu hørt en særdeles blandet fortælling af historier med udgangspunkt i 1600-tallet.

Det var Radioforedrag nr. 20 i rækken af "Mine Tidsbilleder."

 

Her plejer jeg at sige på genhør i næste uge, men nu bliver der en pause, selv om vi knap nok er nået til år 1700.

 

For nu snart lang tid siden lovede jeg Ellen Lytje at holde et par foredrag i Radio Ringkjøbing ud fra min historiske interesse og ”Mine Tidsbilleder.” Da troede jeg i min naivitet, at det var en ret overkommelig opgave, men det blev en noget større proces.

 

Det behøver ikke at være nogen hemmelighed, at selv om jeg holder meget af at rode i historien, så er det meget tidskrævende, at sammensætte et sådant program, og da jeg også har enkelte andre opgaver, der løbende skal løses, er det nødvendig med en pause i herværende historiegennemgang.

 

Nu skal medarbejderne på radioen vurdere, om der er interesse for genudsendelser og evt. nye udsendelser. For hvad siger lytterne, er der mon interesse for historiske betragtninger og dermed en fortsættelse, for der er endnu 300 år op til vor tid, så det er bestemt ikke materiale der mangler.

 

Der skal her lyde en tak til Radio Ringkjøbing, hvor tre personer - Ellen Lytje, Elsa Holm og Anton Andersen har bistået med råd og vink, eller et glas vand eller en pastil når min stemme har meldt besvær.

 

Med tak for denne gang slutter jeg med den musik, jeg holder så meget af, og som jeg nu har spillet så mange gange.

Du skal endnu engang lytte til Giuseppe Verdis skønne toner fra: La Traviata.

 

Mit navn er

Frede Lauritsen  - 97 32 15 32 -  fredelau@webspeed.dk