Radioforedrag ”Mine Tidsbilleder”

 

Udsendelse nr. 16 - udsendt søndag 25. okt. 2009 kl. 9:15

Fra 1564 – 1606

 

Giuseppe Verdi: La Traviata

Med musik fra Verdis La Traviata ønsker jeg lytterne velkommen til en rejse over flere udsendelser gennem "Mine Tidsbilleder."

Dagens rejse tager en lille times tid og er nr. 16 i rækken

Mit navn er Frede Lauritsen

Giuseppe Verdi: La Traviata

 

I sidste radioforedrag hørte du om store og små begivenheder fra 1500 – tallet.

Vi kom langt omkring og sluttede med en fortælling om digteren og skuespilleren

William Shakespeare.

 

I dag begynder jeg med den italienske fysiker og astronom Galileo Galilei (1564-1642).

Han blev født i 1564 i Pisa som søn af musikeren Vincenzo.

Familien flyttede til Firenze, hvor Galilei begyndte på universitetet for at studere medicin,

men trods farens protester skiftede han til matematik og filosofi.

Galilei blev professor i matematik ved universiteterne i Pisa og Padova.

Han blev også hofmatematiker i Firenze.

Galilei grundlagde den nyere fysik, hvor han kombinerede praktiske forsøg med matematik.

Han opfandt pendulet, termometret og konstruerede sin egen udgave af en kikkert.

Det var i Det Skæve Tårn i Pisa, at Galilei eksperimenterede med tyngdeloven og pendulet.

Han opdagede flere måner, Mælkevejens sammensætning og påviste, at Solen og ikke

Jorden er verdens centrum.

Denne påstand blev i den katolske verden opfattet som kætteri, og paven dømte Galilei til at

tilbagekalde påstanden.

Galilei adlød, men mumlede svagt: ”Men den (Jorden) bevæger sig nu alligevel.”

Herefter blev han sat i husarrest i sine sidste ni leveår.

Der skulle gå 353 år, før den katolske kirke erkendte at have taget fejl.

For først i 1995 fik Galilei den katolske kirkes tilgivelse.

Men det havde hovedpersonen dog næppe megen fornøjelse af.

 

I 1565 blev Herlufsholm Kostskole ved Næstved etableret.

Det skete på det gamle benediktinerkloster fra 1135 med navnet Skovkloster.

Ved Reformationen i 1536 overgik klosteret til kronen, som alt andet i vort land der blot

“smagte” af kirke.

Det var ejerne af Gavnø Birgitte Gøye (Gjøe) og Herluf Trolle (1516-65), der omdannede

klostret til en skole.

Birgitte Gøye var en søster til Peder Oxe (1520-75), der bestemt ikke kunne døje Herluf

Trolle, der for det første ikke var særlig begavet, og for det andet først giftede sig med

Birgitte Gøye, da arven var på plads, så det med kærligheden har nok ikke talt så meget.

Ved sin død testamenterede Herluf Trolle skolen til Herlufsholm.

Skolen fungerer stadig, som et af landets kendteste kostskoler smukt beliggende ved bredden

af den 83 km lange Suså.

Birgitte Gøye og Herluf Trolles gravmæle findes bag alteret i Herlufsholm Kirke, det

betragtes som det prægtigste gravmæle i Danmark.

Også på Herlufsholm er der problemer med døde elmetræer, men anlægsgartner Jens Andersen har med motorsav og stemmejern i år 2000 udført et flot billedhuggerarbejde og omdannet de visne træer til statuer af Birgitte Gøye og Herluf Trolle.

 

I 1574 påbegyndte Frederik II en ombygning af Krogen, det vi i dag kalder Kronborg.

Krogen var bygget af Erik af Pommern i 1420 for at sikre opkrævning af Øresundstold.

Frederik II udstedte et forbud mod at bruge det simple navn - Krogen.

Bøden bestod i “en god okse.”

Kronborg var et mere passende ord for et så fornemt renæssanceslot.

I 1629 blev Kronborg ødelagt af en brand, hvor kun kirken undslap.

Det var to utilfredse håndværkere, der havde sat ild til slottet.

Det blev Christian IV, der stor for genopbygningen.

Men Kronborg har aldrig kunnet løse sin egentlige opgave, nemlig at spærre Øresund for

fremmede orlogsskibes indtrængen.

Borgen er ikke blevet skånet, men har været brugt til meget forskelligt - fægtesal,

krudtkammer og kaserne.

Under de talrige krige Danmark har haft med Sverige, har de ”kleptomane” svenskere ribbet

slottet for talrige kunstgenstande, krigsbytte kaldte de det.

William Shakespeare har været Kronborg en god pr-mand, siden han i 1601 lod “Hamlet, prins of Denmark” foregå i Elsinore, som er det engelske navn for Helsingør.

Årligt besøges Kronborg af 200.000 gæster.

De skal alle ned i kasematterne for at hilse på Holger Danske, der er skabt af billedhuggeren H.P. Pedersen i 1907.

Her sidder Holger Danske vagt og springer op, når “Danmark stander i våde.”

For øvrigt sidder der også en Holger Danske i Odense, Møgeltønder og flere andre steder.

I år 2000 blev Kronborg anerkendt på Unescos liste over “verdens kulturarv.”

Det er i selskab med Den Kinesiske Mur, Taj Mahal, Egyptens Pyramider og Akropolis.

 

Herregården   Herningsholm ligger i udkanten af Herning på vej mod Viborg.

Den er opført i 1579 og er blevet ombygget og restaureret flere gange i årenes løb.

Jeppe Aakjær havde en samling effekter af og om Steen Steensen Blicher, den samling

skænkede han i 1925 til Herningsholm, det blev grundlaget for det Blicher Museet som

åbnede på Herningsholm i 1930.

Ikke at forveksle med Blicheregnens Museum i Thorning Præstegård.

Herningsholm dannede i årene 1941-66 base for Civilforsvaret.

Det var hård kost for de gamle historiske bygninger.

I dag findes kun den fredede hovedbygning med Blicher Museet. 

 

En af Danmarks opdagelsesrejsende blev født i 1579, han fik navnet Jens Munk

(1579-1628).

Jens Munk er ganske vist født i Norge, men dengang Norge og Danmark var under samme

konge, var vi danskere flittige til at kalde nordmændene for danskere, det gjorde vi jo også

med Holberg, men han dukker først op hundred år længere fremme i denne historie.

Allerede som 12-årig stak drengen Jens Munk til søs.

Nogle år opholdt han sig i Brasilien.

Så blev han skibsfører og senere udnævnt til søkaptajn.

Jens Munk deltog i Kalmarkrigen (1611-1613).

Først var han næstkommanderende på fregatten "Heringnæs" senere chef på krigsskibet

"Sorte Hund," ja, det er altså et skib vi snakker om.

Christian IV udsendte i 1619 Jens Munk til Nordatlanten for at finde Nordvestpassagen,

dvs. søvejen til Kina og Indien N om Amerika.

Før afrejsen blev der holdt gudstjeneste i Holmens Kirke, hvor Kong Christian IV holdt tale

for Jens Munk og hans 63 mand store besætning.

De to skibe fregatten "Enhjørningen" og jagten "Lamprenen" nåede Hudsonbugten i Canada.

Her overvintrede de, men da foråret kom, var 61 af mandskabet på 63 døde af skørbug

dvs. C-vitaminmangel.

Det gik så galt, fordi man dengang ikke anede, at man kunne møde arktisk vinter på danske

breddegrader.

Sammen med de to overlevende førte Jens Munk "Lamprenen" til Bergen.

Her fik de en brutal modtagelse, for lensmanden i Bergen satte Jens Munk i fængsel, han

havde spildt kongens skibe og mange menneskeliv, var begrundelsen.

Christian IV fik dog Jens Munk frigivet, og hans beretninger om landet i Hudsonbugten fik

kongen til at overveje en koloni i det arktiske område.

Det blev dog aldrig til noget, og Jens Munks opdagelsesrejse blev aldrig en gevinst for

Danmark.

Jens Munk faldt under kampe ved Stralsund.

 

Musik:

Det er nu blevet musiktid.

Du skal høre Royal Philharmonic Orchestra, de spiller et dejligt stykke musik af

Beethoven: ”Moonlight Sonata.”

 

Næppe nogen dansk konge er mere kendt end Christian IV (1577-1648) eller Christian

Firtal, som vi ynder at kalde ham.

Den lille Prins Christian blev født i 1577 på Frederiksborg Slot i Hillerød som søn af

Dronning Sofie og Kong Frederik II.

Til hans dåbsfest, der sluttede med dans og fyrværkeri, blev der indkøbt 12 smukke

spædekalve, 200 pattegrise, 16.000 flyndere, 300 røgede svinerygge og 100 svinehoveder.

Christian fik af Hans Mikkelsen en grundig skoleoplæring i latin, italiensk, fransk, tysk og teologi, et solidt grundlag for at blive en lærd konge.

Og konge blev han allerede i 1588 som kun 11-årig, da hans far Frederik II døde.

Indtil Christian blev myndig, regerede hans mor Sofie af Mecklenburg sammen med et regeringsråd, og hun var en meget handlingsdygtig kvinde.

Kroningen skete i Vor Frue Kirke i København 1596.

Den efterfølgende kroningsfest blev et orgie uden lige.

Der blev brugt 35.000 glas, der alle blev smadret efter brug, et tomt glas blev kastet over skulderen og et nyt glas blev serveret, man har aldrig fundet et eneste helt glas.

Samtlige 10.000 ruder i den enorme bygning blev også smadret.

Christian Firtal byggede det ene slot efter det andet, og han førte talrige krige, begge dele var

meget kostbare, så kostbare at Danmark kom i stor armod.

Christian IV besøgte sin søster i England.

Her overværede han et skuespil af Shakespeare.

Som 20-årig blev Christian IV gift med Anna Cathrine af Brandenburg.

Med Anna Cathrine startede en ganske ny mode i Danmark, nemlig at have to fornavne.

Tre år efter Anna Cathrines død blev Christian IV gift med Kirstine Munk

(6/7 1598-19/4 1658).

De fik 12 børn, af dem blev Leonora Christina (1621-98) kongens yndlingsdatter.

Samlivet med Kirstine Munk blev afbrudt i 1630 grundet hendes utroskab med en tysk rhingreve, Otto Ludvig, noget kongen aldrig overvandt, og det selv om hun blev betegnet som vulgær, grisk, ondskabsfuld og ubehersket.

Han fandt dog hurtigt trøst ved Kirstine Munks kammerpige Vibeke Kruse.

Andre kvinder har han dog ikke foragtet.

Det menes, at det fysiske resultat af Christian IV udskejelser blev 26 børn med fem mødre, mere beskedne kilder hævder dog, at det kun var 23 børn.

Alle uægteskabelige børn af Christian IV fik efternavnet Gyldenløve, deres efterslægt fik navnet Danneskiold.

Trods sine mange udskejelser var Christian IV en særdeles from og gudfrygtig mand.

Hans yndlingsslot var Frederiksborg Slot, som han gav kælenavnet “Frede.”

- Ja, det står der virkelig, her indrettede han et bedekammer, hvor han fik formaninger af sin hofpræst Ole Vind.

Kiv og strid mellem hans børn gav evig uro ikke blot for kongen, men for hele Danmark. Christian IV var Danmarks sidste valgte konge også af Norge, herefter indtrådte arvefølgen. Christian IV var arkitektkyndig, han tegnede selv mange af de bygninger, vi i dag elsker så højt - Børsen, Rundetårn, Rosenborg, Nyboder, Tøjhuset, Kongens Bryghus, Holmens Kirke, Regensen, Nytorv og Gammeltorv med guldæbler i springvandet.

Tilmed fuldførte han Frederiksborg Slot og Kronborg.

En væsentlig del af de enorme byggeudgifter blev finansieret af Øresundstolden.

Christian IV skrev egenhændigt tusinder af breve, han var en arbejdsbi, der blandede sig i alt og påtalte personligt gadeuorden, og så havde han øre for musik.

Han var en festlig person, der gik på jagt om morgenen og drak om aftenen.

Det blev til et enormt forbrug af vin og spiritus.

Han var også en krigskarl, der førte mange krige ikke mindst mod svenskerne.

Allerede i skolen tegnede han krigsskibe i sine stilehæfter.

Ud for Femern ved Kolberger Heide fik han på Trefoldighed” granatsplinter i sit højre øje, han mistede øjet samt nogle tænder.

Granatsplinterne, der blev opereret ud af øjet, fik Christian IV indfattet som øreringe og forærede dem til Vibeke Kruse.

Til krigene hjemtog han lejesvende fra Kroatien, det er herfra, vi har navnet ”krabater.” 

Det var også Christian IV, der gjorde Dannebrog til det nationale mærke for skibe, og han anbragte det i regimentsfanernes hjørne.

Men efterhånden fik Christian IV storhedsvanvid og herskersyge.

De mange krige samt den voldsomme byggeaktivitet forarmede landet.

Christian IV regerede Danmark i 60 år, hvad der stadig ikke er overgået.

Hans valgsprog var: “Regna firmat pietas” det er latin og betyder: “Gudsfrygt styrker rigerne.”

I folkemunde havde de tre bogstaver RFP dog en noget anden oversættelse: “Riget fattes penge.”

Den aktive konge efterlod sig 3.000 breve, han døde i 1648 på Rosenborg Slot og ligger begravet i Roskilde Domkirke.

 

 

 

I 1583 fandt en ung kvinde Kirsten Pil en kilde i Klampenborg.

Kilden blev opfattet at have helbredende virkning, og hovedstadens beboere valfartede til

Kirsten Pils Kilde.

Det har de nu gjort i århundreder.

I 1770 blev der givet tilladelse til gøgleroptræden ved kilden, dermed opstod

Dyrehavsbakken som en markedsplads ved den kongelige dyrehave i Klampenborg.

Dyrehavsbakken har årligt omkring 2½ mio. gæster og er efter Tivoli Danmarks mest

besøgte forlystelse.

 

I 1599 fik Ringkjøbing status som et selvstændigt toldsted, men Toldboden, som vi kender

den, blev først bygget i 1843.

 

På grund af protestanternes forfølgelse af katolikkerne var den engelske katolik og

adelsmand Guy Fawkes (13/4 1570-31/1 1606) hovedmanden bag ”The Gunpowder Plot

på dansk ”Krudtsammensværgelsen.”

Ideen var at sprænge Parlamentsbygningen i London i luften under åbningen 5. nov. 1605.

Hertil skulle de bruge 36 tønder krudt placeret i hvælvingerne under mødesalen, hvor Kong

James I skulle tale.

Under kongens tale skulle krudtet antændes.

Guy Fawkes var dermed Europas første bombeterrorist.

Men attentatet blev opdaget, og Guy Fawkes blev fanget.

I torturkammeret opgav Guy Fawkes navnene på de øvrige terrorister, to af dem blev dræbt

under arrestationen.

Sammen med sine medsammensvorne blev Guy Fawkes hængt i 1606 i Westminster Abbey.

Siden da har man fejret 5. nov. som Guy Fawkes Day, ved på parlamentets åbningsdag i

London, at afbrænde en Guy Fawkes halmdukke.

 

Blandt de talrige bygninger som Christian IV selv har tegnet, er også Rosenborg Slot med

Kongens Have.

Byggeriet af slottet, der var tænkt som kongens “sommerhus,” startede i 1606.

Selv om det i dag er svært at forstå, lå stedet dengang langt ude på landet.

Renæssanceslottet blev med årene udvidet til tre etager med riddersal, tårn, porthus med

vindebro over voldgraven og 27 værelser, hvor Christian IV boede i nordenden og Kirstine

Munk i sydenden.

De var nemlig ikke altid lige gode venner.

Christian IV døde i 1648 i sit elskede ”sommerhus” Rosenborg.

Dronning Louice af Mecklenburg og Frederik IV var det sidste kongepar, der boede på

Rosenborg Slot.

Efter 1710 blev slottet brugt som de danske kongers “pulterkammer.”

Her opbevarede man kronregalier og kongefamiliernes personlige skatte.

I 1838 blev Rosenborg Slot åbnet som museum og overgik i 1849 til statseje.

Det er blevet til en ret enestående samling på omkring 10.000 genstande.

Rosenborg Slot er Danmarks populæreste slot, der årligt besøges af hen mod 300.000 gæster.

Et besøg vil du næppe fortryde, men husk - det tager sin tid at studere 10.000 genstande.

Her kan du se, Christian IV’s 3 kg tunge kostbare kongekrone, kroningssværd, Dronningens smykker, 75 malerier som Christian IV købte i Antwerpen, tre sølvløver der ligger vagt foran tronen, Christian IV’s hårlok som han altid gik med, en såkaldt marelok, en filtret hårlok som hængte ned i panden, Flora Danica stellet som oprindelig var en gave fra Frederik VI til den smukke russiske kejserinde Jekaterina II, men uheldigvis, set med kejserindens øjne, gik hun hen og døde.

Ja, jeg ved ikke, om hun ”gik hen” og døde, men hun døde i hvert fald, før stellet var færdigt. Det var særdeles heldigt for os, for ellers havde det fornemme stel sikkert været at finde i et af de mange paladser i Skt. Petersborg, og de har så rigeligt endda.

Flora Danica stellet er fremstillet af Den kgl. Porcelainsfabrik.

Inden arbejdet blev stoppet, var der dog udført 1802 stykker porcelæn.

Af slottets mange billeder er en del med Christian IV, de fleste er malet fra venstre side, det skyldes, som du tidligere har hørt, at Christian IV på sit skib Trefoldighed” mistede sit højre øje og nogle tænder.

En skavank han ikke ønskede at vise frem.

Rosenborgs fornemme samling går i arv fra konge til konge under navnet:

“De danske Kongers Kronologiske Samling på Rosenborg.”

I vinkælderen har man den 400 år gamle “Rosenborgvin.”

Den menes at være verdens ældste drikkelige vin, jeg ynder at kalde den - næsten drikkelig. Vinen blev brugt første gang til Christian IV’s kroning, og det var, som du også tidligere har hørt, en særdeles ”våd” fest.

Vinen bruges fortsat hvert år til nytårstaflet, et enkelt glas og så god vin for resten.

For at den skal slå til, fyldes karrene hvert år op med frisk vin.

Kongens Livregiment blev oprettet i 1658 med kaserne på Rosenborg.

Grunden var, at Frederik III mistede sin garde af gønger fra de skånske landskaber, men havde behov for en personlig beskyttelse dels under Svenskekrigene, men også i den urolige tid omkring enevældens indførelse.

I 1785 opførtes det nuværende Livgardens Kaserne ved Rosenborg.

Her bor “Kongens Livregiment,” de har deltaget i alle Danmarks krige og flere gange været udlånt til fremmed tjeneste.

I 1883 dannede Rosenborgs Eksercerplads rammen om Danmarks første organiserede fodboldkamp.

Slottets park Kongens Have er meget besøgt ikke mindst af den lokale befolkning.

I 2008 arrangerede Dansk Billedhuggersamfund en skulptur biennale med omkring 100 forskellige skulpturer placeret rundt i den store park.

Vi besøgte biennalen, det var en god oplevelse, nogle skulpturer var utrolig smukke, andre utrolig kreative og så var der nogle, der ikke sagde os besøgende noget særligt.

Vores lokale billedhugger Henrik Voldmester gjorde et meget positivt indtryk, han var repræsenteret med en af sine smukke søheste.

Jo, et besøg på Rosenborg giver stof til mange vidt forskellige historiske iagttagelser.

 

Musik:

Igen skal du lytte til et stykke musik, og igen er det med Royal Philharmonic Orchestra.

De spiller et kendt stykke af vores egen Carl Nielsen, som faktisk hedder Carl August Nielsen (1865-1931). Musikstykket hedder: ”Tågen letter.”

 

Det folkelige navn for det britiske flag er “Union Jack.”

Det blev taget i brug for første gang i 1606.

Flaget er en kombination af det engelske Skt. Georgskorset, det skotske Andreaskorset og det irske Patrickskorset.

 

 

På Hagenskov SØ for Assens fødtes i 1606 en lille dreng.

Han fik navnet Corfitz Ulfeldt.

Da Corfitz Ulfeldt var 30 år gammel, blev han gift med Christian IV’s yndlingsdatter den

15 år yngre Leonora Christina (1621-98).

Seks år tidligere var de blevet forlovet, og Corfitz Ulfeldt lovede, at ingen måtte slå hans

forlovede.

Leonora Christina havde nemlig haft en meget vanskelig barndom, som spæd blev hun sendt

til sin mormor Ellen Marsvin på Fyn, hvor hun blev passet.

Senere kom hun i pleje i Holland samme sted som en ældre søster.

Så kom hun til København, hvor moren Kirstine Munk med vold og mishandling udøver

regulær børnemishandling mod sin datter.

Leonora Christina var så taknemmelig for at blive befriet fra moren, at hun blindt resten af

livet elskede Corfitz Ulfeldt, selv om hun godt anede, at han som rigsråd var kommet til

pengene på uærlig vis.

Parret fik 10 børn.

Corfitz Ulfeldt var i al hemmelighed blevet katolik, det afslører et kodebrev til jesuitterne.

For egen regning tør jeg påstå, at han blev katolik, fordi der heri lå muligheder for penge og

magt, hvis man kom på god fod med paven.

Og penge og magt var netop Corfitz Ulfeldts absolutte livret.

Han har været statholder, rigsråd, rigshofmester og var personligheden blandt Christian

IV’s svigersønner.

Han havde også en hemmelig plan om at få valgt sin søn som Christian IV’s efterfølger, men

valget faldt på hans kone Leonora Christinas halvbror Frederik III.

Her begyndte det at gå galt for det lykkelige og ombejlede par.

Til Sofie Amalie, Frederik III og hoffets irritation førte de sig nemlig frem, som var det dem,

der var Danmarks kongepar.

Corfitz Ulfeldt tog også rigeligt for sig af statens penge, selvom landet, grundet Christian IV

grænseløse byggeaktiviteter, var på fallittens rand.

Da jorden i 1651 begyndte at brænde under Leonora og Corfitz, flygtede de til Sverige.

Corfitz Ulfeldt ville have hævn, han blev en ægte forræder ved at gå over til fjenden

- nemlig svenskerne.

Han var med Karl-Gustaf på det farefulde angreb mod Danmark, da hæren på 14 vinterdage i 1658 gik over isen fra Jylland til Fyn, her gik en del ryttere med heste gennem isen og forsvandt, de resterende gik videre fra Fyn til Tåsinge, over isen til Langeland og fra marken ved Longelse, om aftenen for ikke at blive set, ud over det 15 km lange tilfrosne Langelandsbælt til Lolland.

Svenskernes indsats var det rene hasard, og hører til blandt historiens mest dristige krige.

Corfitz Ulfeldts belønning for sin indsats var et gavebrev, hvor Karl-Gustaf skænkede ham ikke blot Tranekær Slot på Langeland, men hele Langeland, skønt han endnu ikke havde erobret Langeland.

Karl-Gustaf havde nemlig for vane at bortskænke godser, som han endnu ikke havde erobret.

Men senere vendte billedet fuldstændigt, for også svenskerne beskyldte Corfitz Ulfeldt for forræderi.

Igen flygtede han med sin Leonora tilbage til Danmark, denne gang forklædt som præst.

I København blev de pågrebet og begge sat i fængsel på Hammershus på Bornholm.

Herfra forsøgte de at flygte, men blev straks igen pågrebet.

Kort efter blev Corfitz Ulfeldt løsladt mod at afstå sine godser til staten.

Under en baderejse tilbød Corfitz Ulfeldt Danmarks trone til kurfyrsten af Brandenburg, han havde sikkert lært noget af Karl-Gustaf.

Her slap danskernes tålmodighed op, Corfitz Ulfeldt blev dødsdømt for landsforræderi, og Leonora Christina blev sendt i Blåtårn.

Det var her, hun skrev ”Jammersminde,” der beskriver de 22 år, hun sad i Blåtårn.

En uhyre interessant bog, hvor man ofte spørger sig selv, hvor slutter virkeligheden, og hvor begynder fantasien.

Først efter Sofie Amalies død blev Leonora Christina løsladt.

Hun anvistes plads i Maribo Kloster, hvor hun boede til sin død.

Corfitz Ulfeldt døde som flygtning i en båd på Rhinen.

Men retfærdigheden skulle ske fyldest, så han blev henrettet symbolsk på Christiansborg Slotsplads, i dette tilfælde var det en trædukke proppet til med indvolde fra dyr, for at det skulle se naturtro ud.

En skamstøtte med teksten: ”Til ævig Spot og Skjændsel” blev opstillet på Gråbrødre Torv, der frem til 1842 hed Ulfeldts Plads.

Men beboerne i området var utilfreds med den lidet smigrende erindring, så skamstøtten blev flyttet til Nationalmuseets gård, hvor du stadig kan se den, og så må Gråbrødre Torv ”nøjes” med en mindeplade. 

 

Afslutning:

Du har nu hørt om forskellige store og små begivenheder i 1500 - tallet

I næste udsendelse vil jeg bl.a. fortælle om:

Rembrandt – Regensen – Rundetårn - Pappenheim – Børsen - Trankebar i Indien

Moliére - Jens Bangs Stenhus i Aalborg - Det danske postvæsen - Peterskirken i Rom

Og hvem ved, måske når vi endnu videre i den store verden.

 

På genhør næste uge i radioen - samme kanal, samme dag, samme tid.

Mit navn er

Frede Lauritsen

Afsluttende musik: Giuseppe Verdi: La Traviata