Radioforedrag – ”Mine Tidsbilleder”

 

Udsendelse nr. 5 - udsendt 5. okt. 2008

Fra 900 til 995

 

Giuseppe Verdi: La Traviata

Med musik fra Verdis La Traviata ønsker jeg lytterne velkommen til en rejse over flere udsendelser gennem "Mine Tidsbilleder." Mit navn er Frede Lauritsen.

 

I sidste udsendelse hørte du om mortensgåsen, Muhamed, Danevirke og vikingerne.

Vi kom også rundt om Ansgar, Gorm den Gamle, jellingstenene og Harald Blåtand.

Jo, også den danske historie er rig på fortællinger.

 

Vi er nu nået frem til 900-tallet. Det var dengang kineserne opfandt krudtet. De første par hundrede år blev krudt kun brugt til fyrværkeri. Men siden har krudt og kugler haft en voldsom dominerende rolle i verdenssamfundet. I dag er våbenindustrien vel en af de helt store magtfaktorer i verden. Selv den danske våbenindustri glimrer med en export på 1½ mia. kr. Man kunne fristes til at ønske, at krudt aldrig var blevet opfundet.

 

De første prosaromaner i Europa var de Islandske sagaer, de stammer fra 930 og årene frem.

Bloddryppende familiefejder, hvor man for ærens og princippets skyld måtte hævne blod med

blod, for eftermælet levede videre og havde afgørende betydning for slægten: "Dør fæ, dør

frenner, dør selv på samme vis, jeg ved et som aldrig dør dom over død mands liv."

Hvem har ikke læst eller hørt de gruopvækkende, bloddryppende historier såsom: ”Njals

Saga” og ”Egils Saga,” de er mundtlige overleveringer, men først nedskrevet i 1200-tallet af

anonyme, som har evnet at udtrykke sig i et særdeles farverigt sprog.

 

Der har boet mennesker i Danmark i 10.000 år, men det er kun i de sidste 1.000 år,

mennesker har kunnet udtrykke sig på skrift, derfor findes der ingen litteratur før de Islandske

sagaer.

 

De danske vikingeborge er fra perioden op mod år 1000. De har formentlig været trænings- og eksercitslejre for vikingehæren i forbindelse med togterne til England. Samtidig var de et forsvar mod indtrængende fjender. Men de har også drevet håndværk, landbrug og handel fra borgene. Måske har vikingeborgene også været centre for inddrivelse af skatter og afgifter fra lokale og handelsmænd. Vi ved det ikke præcist, for borgene er fra en tid, hvor det eneste skriftlige der findes i Danmark, er runestenene, og det er ret beskedent, hvad runestenene fortæller om vikingeborgene.

 

Den største af vikingeborgene er Aggersborg N for Løgstør på Vendsyssel siden. Netop her var skæringspunktet for N-S og Ø-V trafik til vands såvel som til lands. Borgen blev bygget af Harald Blaatand ovenpå en nedlagt landsby, det fortælles, at han selv var med ved indvielsen. Borgen har fire indgange et i hvert verdenshjørne, diameteren er 288 m, og den er omgivet af brede og dybe voldgrave. Der har boet ca. 1500 mennesker i vikingeborgens 48 langhuse. Aggersborg har kun fungeret et sted mellem 5 og 20 år.

 

Trelleborg er anlagt i et åsystem V for Slagelse, hvor vandløbene dannede et naturligt værn for borgen. Også den er sandsynligvis opført af Harald Blaatand, men er kun halv så stor som Aggersborg. Trelleborg har været beboet af ca. 500 mennesker, hvoraf de fleste var mænd. Volden omkring Trelleborg er 17 m tyk, forstærket med tømmer vejen rundt så den i sin tid nærmest har lignet en kæmpetrækasse. Også Trelleborg har en indgang i hver verdenshjørne, og hele anlægget er omkranset af en dyb voldgrav. Der er brugt meget tømmer til opførelse af Trelleborg, omkring 8.000 store egetræer har anlægget krævet, det svarer til 80 ha skov. Og husk - træerne blev fældet med økser, saven var ikke opfundet, og det er 900 år før

motorsavens tid. På gravpladsen udenfor Trelleborgs volde har man fundet 135 grave, der tilsammen havde 157 lig, de ældste mennesker har været 55 år. Det var en høj alder, for ikke mange blev dengang over 40 år. Hele borgen brændte allerede omkring år 1000, så heller ikke Trelleborg fik mange år på bagen. Bygningerne ved borganlægget er i dag indrettet som museum. Udenfor er der bygget en tro kopi af datidens vikingehuse. Det kan varmt anbefales at gøre et stop ved Trelleborg, hvis du kommer i nærheden af Slagelse. Også i Skåne ligger en vikingeborg tilsvarende Trelleborg, den blev først opdaget i 1990 nær byen af samme navn - Trelleborg.

Flere tilsvarende vikingeborge er fundet i Danmark. Fyrkat SV for Hobro og Nonnebakken i Odense, hvor sagnet fortæller, at Odin ligger begravet.

 

Over Vejle Ådal har Harald Blaatand også sat sit fingeraftryk. Det skete et centralt sted i Danmark, 10 km S for kongesædet i Jelling, her byggede han i 979 Ravningbroen.

Det er Danmarks ældste bro, på den tid et enestående bygningsværk og med sine 800 m Danmarks længste bro i næsten 1000 år, indtil Lillebæltsbroen blev bygget i 1935. Ravningbroen er sandsynligvis bygget som en militær foranstaltning. Broen var 6 m bred og bestod af 1800 tykke egetræsstolper, 30 cm i diameter, svarende til en såkaldt ravningfod.

En af disse stolper står som et klenodie i hjemmet hos en af mine venner, han var med til udgravningerne i 1970-erne. Broen har kostet en hel skov og utrolig meget arbejde, for også her havde de kun økser. Ravningbroen er formentlig kun blevet brugt gennem højst 60 år, da træbroer sjældent holder længere grundet råd.

 

Harald Blaatands søn Svend Tveskæg havde et meget anderledes syn på tilværelsen end sin

far. Han ville fjerne kristendommen, som faren netop havde indført. Svend Tveskæg var i det

hele taget ikke synderlig interesseret i de danske forhold. Han havde altid de krigeriske briller

på, det gik i 983 ud over tyskerne, som han drev ud af Slesvig, så lidt godt for Danmark har

han da gjort. Svend Tveskæg havde et åbent opgør mod faren, som blev dræbt ved Helgenæs.

Sagnet fortæller, at Palnatoke blev Harald Blaatands banemand, idet han i kådhed skød en pil

op gennem rumpen på ham, mens han forrettede sin nødtørft. En grov spøg må man nok sige.

Harald Blaatand byggede Roskilde Domkirke, her ligger han også begravet.

 

Fra år 1000 blev Svend Tveskæg konge over Norge, som han delte med Olof af Sverige. Men

det var plyndringstogterne til England, der havde hans store interesse. På et togt i 1013

erobrede han England og blev konge her. Set med udlandets øjne var han en stor bandit.

Svend Tveskæg døde i England og blev begravet i York, men senere flyttet til Roskilde

Domkirke.

 

Da Svend Tveskæg havde 10 års regeringsjubilæum i år 995, ville han fejre det med at udgive

en prestigemønt lydende på 1 penning også kaldet 1 denar. Sølvmønten var iblandet en del

kobber for at "snyde," kobber var nemlig betydelig billigere end sølv. Der kendes kun 8

eksemplarer af denne mønt, så hvis du har en af dem liggende i kommodeskuffen, skulle den

nok kunne indbringe et par skilling.

 

Musik:

Teknikeren, der sidder her bag glasruden og følger enhver af mine bevægelser, ser noget nedslidt ud, hun kan bestemt ikke klare flere ord. Derfor skal du nu høre et stykke musik, det bliver med en af mine favoritter Thomas Kjellerup med: ”En Ven Under Himlen.”

 

I året 987 blev verdens første universitet grundlagt - Cairo Universitet. I dag findes der tre

andre universiteter i Cairo og 12 i hele Egypten. Ikke mindre end 37% af de studerende er

kvinder, og Egypten har et overskud af højtuddannede.

 

I året 988 grundlægges Odense By under navnet Odins vi, som på olddansk betyder Odins helligdom.

 

I den gamle danske by Slesvig er det en stor oplevelse at besøge Slesvig Domkirke. Den

nuværende kirke kan føres tilbage til år 1030, men kirken blev grundlagt næsten 100 år

tidligere. Kirken er bygget af mange forskellige stenarter granit, sandsten, tufsten som er en

porøs bjergart opstået af vulkansk aske. Der blev også brugt munkesten, som er meget lig

nutidige mursten, men væsentlig større, de var i forskellige farver og med forskellig glasur.

I byggeriet indgår også kvader fra den tidligere kirke på stedet, gamle granitløver, der

muligvis stammer fra hedensk tid, er indsat i fundamentet som værn mod trolddom.

Da domkirken er bygget over flere hundrede år, præsenterer den naturligvis flere stilarter.

Flere gange har kirken gennemgået forandringer og fået tilbygninger, så den oprindelige

romanske stil, er efterhånden blevet afløst af den gotiske.

Netop som du kommer ind i kirken, mødes du af en seks m høj statue, det er de vejfarendes skytshelgen Christoforos. Han er skåret i egetræ af Hans Brüggemann, der kom fra Lüneburg. Ifølge legenden er Christoforos en landevejsrøver, der efter at være blevet omvendt hjalp folk over et vadested. En nat bar han et lille barn over vadestedet, men barnets vægt tyngede ham i knæ. Barnet var Jesus. Næste morgen var der friske grønne skud på Christoforos’ stav, og han lod sig døbe.

Slesvig Domkirke er stor, både lang og bred og i 1894 blev det 112 m høje tårn færdigbygget.

I katolsk tid var der 46 forskellige altre i kirken. Der er smukke glasmosaikvinduer, kalkmalerier fra 1200-tallet, bronzedøbefont, udsmykket prædikestol og pragtfulde lysekroner. Et gravkapel for den svenske ryttergeneral Grev Ahrenstorff og et mindekapel for faldne i både Første - og Anden Verdenskrig. Frederik I’s marmorgravmæle er et fornemt renæssancekunstværk. Her ses kongen liggende i legemsstørrelse på sit dødsleje båret oppe af de seks dyder, mens sørgende engle står vagt.

 

Men Slesvig Domkirkes klenodie er så afgjort altertavlen, det vil du forstå, når du ser den. Også den er skåret af billedskærer og -hugger Hans Brüggemann og hans syv svende i Husum i 1500-tallet.

Alteret er intet mindre end et vidunder 12,60 m højt og 7,14 m bredt med 386 forskellige figurer, der i grupper skildrer Jesus lidelses historie. Hver enkelt gruppe er udskåret i en hel egestamme. Figurerne er alle i 1500-tallets klædedragter. For nærmere at kunne beundre dette fantastiske arbejde, er det bestemt en god ide at tage en kikkert med. Legenden fortæller, at Hans Brüggemann, efter at have udført dette enestående arbejde, fik øjnene stukket ud. Man ville ikke risikere, at han kunne lave et tilsvarende alter til en anden kirke. Historien har jeg dog ikke kunde finde bekræftet, så jeg håber, det er en skrøne.

Alteret var oprindelig skåret til Klosterkirken i Bordesholm, men blev senere flyttet til Slesvig. Hans Brüggemann har også træskærerarbejder stående i Husum og i Haderslev Domkirke.

Området lige omkring Slesvig Domkirken ligger betydelig højere end kirken. Det skyldes, at de omkringboende gennem århundreder har smidt deres affald lige uden for døren, det var tidligere helt normalt, og dengang var kommunal renovation jo ikke kendt. En enkelt cm om året giver en meter på 100 år, og da vi her taler om 1000 år, kan du jo selv tage kuglerammen frem. Vi ser præcist det samme resultat ved Ribe Domkirke endda mere markant.

 

Vi er nu kommet til år 1000. På det tidspunkt mener man, at der kom sukker til Europa, og

det kom fra Egypten.

 

Det var også omkring år 1000 islændingen Leif den Lykkelige under sejlads fra Norge til

Grønland blev slået ud af kurs. Det skete i skibet “Islendingur” og et følgeskib.

Derfor kom de som de første nordboere til Nordamerika, som de kaldte for Vinland. Og det

var 500 år før Amerigo Vespucci og Columbus, der hver for sig har fået så megen

berømmelse for at have opdaget Amerika.

Leif den Lykkelige var søn af Erik den Røde, tilnavnet den lykkelige fik han, fordi han

reddede besætningen fra et forlist skib.

Skibene havde 35 mand, husdyr som en anden “Noahs Ark” samt proviant. Og da de skulle

overvintre, var det meget vigtigt, at de fandt træ til opvarmning og bygning af huse, græs til

dyrene, laks og vildt til menneskene. Og alt det fandt de i New Foundland samt vinstokke

med druer.

 

Datidens billede af verdenskortet var imidlertid væsentlig anderledes end i dag. Man troede,

Grønland var forbundet med Asien, Vinland var en halvø på Afrika, og Amerikas eksistens

anede man intet om. Nordboernes møde med eskimoerne og indianerne, som de kaldte for

“skrællinger,” blev et blodigt opgør.

I 1984 gjorde præsident Ronald Reagan den 9. okt. til en flag- og mindedag i USA, som en

hæder netop til Leif den Lykkelige.

 

Her omkring år 1000 findes der ca. 1000 kirker i Danmark. Men de er alle væk, for de var

alle bygget af træ. Digerne omkring kirkegårdene blev dengang bygget for at holde

kreaturerne ude.

 

Noder på linier, nogenlunde som vi kender dem i dag, blev udviklet i år 1025. Men der

kendes nodelignende tegn helt tilbage til 1200 fvt., disse er fundet i Indien og Kina.

 

Musik:

Snakken om noder minder mig om, at det er tid til musik. Jeg har valgt et smukt stykke musik

af den franske komponist Emile Waldteufel [valtøjfel]: ”Skøjteløbervalsen.” Velvidende det

ikke er sæson for denne sportsgren netop nu.

 

I år 1050 under Kong Harald Haarderaade brændte de norske vikinger Hedeby af, eller

Haithabu som byen dengang hed. Branden blev Hedebys endeligt, den rejste sig aldrig igen, i

dag er der kun minderne. Hedeby, i bunden af Slien, kan føres tilbage til 800-tallet, og hører

som sådan til blandt Danmarks ældste byer, idet den lå på gammel dansk grund. Frem til

1864 gik den danske grænse langs Ejderen 20-30 km længere mod S. Hedeby var i

vikingetiden Nordens største by med flere tusinde indbyggere. Byen var Nordeuropas

handelscentrum, hvor handelsmænd fra N og S mødtes og falbød deres varer - pelsværk,

salt, perler, smykker, jydepotter, og så skal vi heller ikke glemme slaver, der var en betydelig

handelssvare.

 

Overfor Hedeby, på den nordlige bred af Slien, opblomstrede herefter Sliastorp eller Slesvig,

som vi i dag kalder byen.

Hvor det gamle Hedeby lå, blev der i 1985 indviet et museum - Wikinger Museum Haithabu. Tagene på museets syv bygninger ligner kølen af vikingeskibe. Indenfor beskrives de arkæologiske fund på en ualmindelig god og forståelig måde - skibe, bygninger, runesten, redskaber til håndværk, fiskeri og landbrug, husdyr, tøj og smykker, husgeråd, mad og drikke og m.m. Efter en grundig rundgang med studering af de mange modeller og plancher kan du næsten se og fornemme datidens samfund for dig i en sådan grad, at når du går udenfor, spejder du op ad Sliens vande, om ikke der skulle komme endnu et vikingeskib med 50 roende vikinger. I haven omkring museet har man sået hirse, der var en af datidens væsentligste fødemidler. Museet er i særklasse godt, her kan du lære rigtig meget om vores fortid, og så kan alt læses på dansk. Det ku' da også bare mangle andet.

 

Vi er nu nået til den tid, vi i Danmark kalder for middelalderens begyndelse år 1050. På den tid var 99% af Danmarks befolkning bønder, så da har alle måttet klare sig ved egen, naboers og familiers hjælp. Middelalderen varer frem til reformationen i 1536.

 

Hvor finder du mon verdens ældste endnu beboede hus? Ja, det er såmænd Windsor Castle,

der blev påbegyndt af Kong William 1. the Conqueror i 1066 som en militær base og

fæstning. Windsor Castle har været residens for mange konger. Slottet fungerer i dag som

sommerbolig for Elizabeth II, en sommerbolig på 45.000 m2, ikke så lidt at komme igennem

med en støvsuger. Med sine skydeskår har borgen bestemt været svær at indtage.

Hanne og jeg besøgte Windsor Castle sidste sommer, den ligger i byen Windsor ved

Themsens bredder 30 km. V for London. Vi konstaterede, at de mange bygninger er særdeles

velholdte, omkring dem alle er der yderst velfriserede haver.

Som museum er der uhyre meget at betragte - Queen Marys gigantiske og imponerende

dukkehus, en våbensamling, fornemt porcelæn med bl.a. Flora Danica, loftmalerier, fornemt

træskærerarbejder, gobeliner og våbenskjolde. Ind imellem ses våbenskjolde overmalet med

hvidt, det skyldes, at vedkommende er kommet i unåde, og dermed har mistet sit våbenskjold.

Der er Albert Chapel, udstilling af gamle biler, vinkælder og et stort udbud af kostbare

malerier overalt med så kendte navne som Rubens og Rembrandt. Kæmpestatue af briternes

helt Lord Horatio Nelson, som du senere hører om. I St. Georges Chapel er der fantastiske

glasmosaikker, her ligger ti af de kongelige begravet bl.a. Henrik VIII, også ham hører du

senere om.

 

Hastings er et badested ved Kanalen SØ for London. Det var her Vilhelm Erobreren, den

barske normanniske hertug, i 1066 stormede ind i England med flere hundred skibe og 7.000

franskmænd og besejrede både jarlen af Wessex, kongen af England Harold Godwinson samt

den norske konge Harald Haarderaade. Det gruopvækkende slag er foreviget i det berømte

Bayeux-tapet, der er over 70 m lang og knap ½ m bred. Vægtæppet er broderet af uld i årene

lige efter slaget, det opbevares i byen Bayeux i Normandiet. I 2006 så vi en kopi af Bayeux-

tapetet på en udstillet i museet “Kongernes Jelling” overfor Jelling Kirke.

 

En af Danmarks ældste og stadig eksisterende kirker er Sct. Bendts Kirke i Ringsted. Den er

opført i 1080. Med sine 66 m er det også en af Danmarks største kirker. Sin størrelse til trods

har den dog aldrig været domkirke, men en del af et benediktinerkloster. Valdemar den Store

ombyggede kirken med teglsten knapt 100 år senere, og det menes at Sct. Bendts Kirke er

Nordens ældste teglstensbygning. På den tid var Ringsted samlingssted for det sjællandske

landsting og et centralt midtpunkt i Danmark. Det er den kirke i Danmark, der næst efter

Roskilde Domkirke rummer flest kongelige begravelser - Knud Lavard, Valdemar den Store,

Knud IV, Valdemar Sejr og hans to dronninger den fromme Dagmar og den onde Berengaria

som var ”Så besk en blomme," eller ”Bengerd” som var hendes nidnavn, Valdemar den

Unge, Erik Plovpenning og Dronning Agnes, Erik Menved og Dronning Ingeborg, Kong

Birger Magnusson af Sverige, der døde i eksil i Danmark og hans Dronning Margrethe. De

fleste af de her nævnte er begravet under kirkens gulv. På et tidspunkt holdt man op med at

begrave berømthederne under kirkegulvet, lugten i kirken blev uudholdelig, for selv et

kongeligt lig forgår gennem en forrådnelse.

Dronning Dagmar bar Dagmarkorset i sin kiste, et smukt emaljeret guldkors fra år 1.000, et

kors der stadig er meget populær som dåbsgave. Kirken har et par gange været beskadiget af

brande. Under de efterfølgende reparationer blev de smukke kalkmalerier skabt. Tårnet blev

bygget i 1475, og i tårnets kugle er der indlagt forskellige relikvier. Kirken er rig på inventar -

epitafier, Christian III’s bibel fra 1550, Danmarks største ligsten der måler over 4 x 2 m.

En frise af ca. 100 våbenskjolde, der præsenterer kirkens velyndere, løber kirken rundt.  

I 1806 brændte klosterbygningerne, der hørte til kirken, de blev fuldstændig ødelagt, så nu ligger kirken der ganske alene, men stadig smuk.

 

Den danske kongerække fra Gudfred i 810 til nuværende Dronning Margrethe er lang, 59

konger og 2 dronninger tæller den. Det ville blive alt for omfattende, at få dem alle med i min

historiske gennemgang, men Knud den Hellige er en af dem, vi ikke kan undgå.

Knud var Danmarks sidste vikingekonge, han var søn af grevedatteren fra Flandern Edel og

Svend Estridsen. Edel var af fornem slægt, det gav Knud anseelse, samtidig var hun “ædel”

hvad hun også blev kaldt. Knud havde planer om generobring af England. Han var en meget

brutal konge specielt overfor landbobefolkningen, hvor han gjorde krav på almindinger, dvs.

de uopdyrkede arealer, samt på underhold og kørsel, på retsbøder og ret til at udbyde leding,

dvs. værnepligt uden løn. Skønt disse lidet charmerende omtaler fortæller historikere, at han

var retfærdig og barmhjertig.

Knud den Hellige boede en periode på Børglund Kloster i Vendsyssel. Han inddrev tiende,

svarende til 10% af landmændenes høst. Det var meget upopulært, så bønder og høvdinge

gjorde oprør. Knud flygtede med sine hirdmænd ned gennem Jylland, via Sydslesvig, kom de

til Fyn og til kongsgården i Odense. Her søgte de tilflugt i Skt. Albans Kirke tæt ved

kongsgården, hvor de forskansede sig. Men forfølgerne gav ikke op, og den 10. juli 1086 blev

et spyd kastet gennem korvinduet, det sårede Kong Knud dødelig, mens han knælede og bad

ved alteret. Knuds bror Benedikt og hans 17 hirdmænd blev alle dræbt af spyd i kirken. De 17

hirdmænd havde nordiske klingende navne som Toka, Palna, Suna osv., sådan står der i hvert

fald på væggen ved nedgangen til kirkens krypt.           

Den 70 m lange, treskibet korskirke i træ, stod hvor den nuværende Sankt Knuds Kirke

ligger, rester af den gamle kirke kan endnu ses i krypten. Kong Knud blev 15 år efter sin død

udråbt til helgen af paven, for sin støtte til kirken. Han blev den første helgen i den danske

katolske kirkes historie. Men det fik han nu ikke selv så megen fornøjelse af.

Det var Knud selv, der havde påbegyndt Sankt Knuds Kirke. I kirkens krypt står to helgenskrin med relikvier af Knud den Hellige og broren Benedikt.

Ved Odense Rådhus står en statue af Knud den Hellige. Han er også afbildet på alteret i Skt. Albans Kirke i Odense. Det samme er han på en søjle i Fødselskirken i Bethlehem, her bærer han følgende latinske tekst på sit skjold - Scs Canute Rex Danorum.

 

Erik Ejegod var også søn af Svend Estridsen. Ham kender vi bedst, fordi han boltrede sig med

et utal af kvinder, og så står der, at han kom til at slå fire at sine hirdmænd ihjel. Det virker ret

besynderligt, sådan at komme til at slå fire af sine egne mænd ihjel. Efter denne ugerning tog

han på en pilgrimsfærd til Det hellige Land, hvad han sikkert også kunne have stor behov for,

med mindre det var for at finde hellige damer i Det hellige Land.

 

Afslutning:

Du har nu hørt om de islandske sagaer, vikingeborgene, Vejle Ådal, Slesvig Domkirke, Leif

den Lykkelige, Knud den Hellige og mm.

 

I næste udsendelse fortæller jeg om de mange danske landsbykirker og de gamle klostre.

På genhør næste uge i radioen - samme kanal, samme dag, samme tid.

Afsluttende musik: Giuseppe Verdi: La Traviata