Radioforedrag – ”Mine Tidsbilleder”

 

Udsendelse nr. 4 - udsendt 28. sept. 2008

Fra 200 til 940

 

Giuseppe Verdi: La Traviata

Med musik fra Verdis La Traviata ønsker jeg lytterne velkommen til en rejse over flere udsendelser gennem "Mine Tidsbilleder." Mit navn er Frede Lauritsen.

 

I sidste udsendelse fortalte jeg om datidens største by Rom. Vi var en rejse rundt om Buddha,

Cæsar, Jesus og ikke mindst Pompeji.

 

I dag starter jeg med pasta. Det var nemlig en stor overraskelse for mig, da jeg læste, at arkæologer har fundet ud af, at allerede omkring år 200 spiste man pasta i Kina, for pasta betragtes vel som en meget nutidig ret. Det fortælles også, at Marco Polo bragte pasta med hjem fra Kina i 1300-tallet. Men 1300-tallet er vi slet, slet ikke nået til endnu, så det må vente

 

 “Valentine day” er en dag, der fejres hvert år også i nutiden, hvor unge elskende sender hinanden Valentinekort den 14. feb. Men ideen blev født allerede i år 269. Det var en romersk præst ved navn Valentin, der i hemmelighed viede elskende par. Hemmeligt fordi kejseren havde forbudt vielser, årsagen var, at kejseren skulle bruge de unge mænd som soldater i sin hær. Men en dag gik det galt, Valentins hemmelige vielser blev opdaget, han måtte i fangehullet og led martyrdøden netop den 14. feb. 269 i nærheden af Rom. Denne dag bliver i engelsktalende lande stadig fejret som “Valentine Day.”

 

Hvert år fejrer vi også mortensaften. Den skik har sin rod i Martin af Tours fra 300-tallet.

Martin var født af hedenske forældre, faren var officer i den romerske hær, hvor Martin blev

soldat. Men han lod sig døbe, og blev derfor afskediget fra hæren. Så drog han til Gallien,

det nuværende Frankrig, hvor han grundlagde Galliens første kloster. Her blev han æret for

sin ydmyge livsførelse. Der skete store undere omkring ham, han opvækkede tre fra de døde

og udførte mange små og store mirakler. Menigheden ville gøre ham til biskop i Tours, men

det passede ikke den ydmyge Martin, legenden fortæller, at han derfor gemte sig i gåsestien.

Men det var ikke et kløgtigt sted at gemme sig, gæssene skræppede op, Martin blev fundet

netop den 11. nov., og fra 371 gjorde menigheden ham til biskop af Tours. Martin blev vred

over, at gæssene havde forrådt ham. Derfor påbød han, at gæssene den 11. nov. for eftertiden

skulle lade livet.

Det fortælles, at Martin var glad for gåsesteg, og at han døde, fordi han fik et stykke gåsesteg

galt i halsen, men en gang imellem tror jeg ikke helt på, hvad der fortælles. Efter sin død blev

Martin gjort til helgen, med 11. nov. som helgendag. I Danmark kaldes Martin for Morten, og

derfor kaldes helgendag 11. nov. for mortensdag. Men gæssene må stadig lide, fordi de

sladrede. Lide som stegt gås mortensaften.

 

I år 330 mistede Rom sin status som hovedstad, idet Konstantinos ændrede Byzans navn til

Konstantinopel og udnævnte byen som hovedstad i sit mægtige rige. Resultatet blev, at Rom i

de følgende 200 år blev belejret otte gange og erobret seks gange. Og hver gang byen blev

erobret, fik tropperne lov til at plyndre byen i tre dage, det var troppernes løn og derfor

ganske normalt. I disse 200 år blev Rom ændret fra en millionby til en ruinby på kun 20.000

indbyggere.

 

Når vi i Danmark taler om middelalderen, så gælder det perioden mellem vikingetiden og 

reformationen altså fra 1050 til 1536. Men på europæiske plan er middelalderen perioden

mellem 500 og 1500. Altså 550 år tidligere og det forvirrer tit begreberne.

 

I den livlige handelsby Mekka i Saudi Arabien blev der den 20. april 571 født en lille dreng i

en rig købmandsfamilie. Drengen fik navnet Muhammad ibn Abd-Allah, normalt kaldt

Muhamed. Han skulle få ganske stor betydning i verdenshistorien. Muhameds forældre døde,

mens han var barn, så han voksede op hos farbroderen Abu Talib under beskedne kår som

fårehyrde i Kuraiskstammen. Derefter blev Muhamed kameldriver i den rige enke Kadidjas

karavanehandel. Kadidjas og Muhamed blev forelskede, og som 25-årig giftede han sig med

den 40-årige meget velhavende enke. Det gav prestige, var praktisk og aldersforskellen var

dengang helt normalt. Ægteskabet blev lykkeligt, og trods Kadidjas alder fik de seks børn.

En af dem, Fatima, blev stammoder til Muhameds efterslægt.

Det fortælles, at Muhamed en måned om året levede asketisk, fastende og andagtsudøvende,

en model der siden er blevet til den muslimske fastemåned - ramadan. I disse måneder søgte

Muhamed ensomhed, han mediterede i en hule i bjerget Hira i ørkenen udenfor Mekka. Her

fik han i 610 som 40-årig en åbenbaring, ærkeenglen Gabriel viste sig for ham og fortalte, at

dommedag var nær, og at der kun er en Gud. Derudover fik han omkring 20 andre

åbenbaringer, alt skrev han ned og tilsammen danner disse åbenbaringer grundlag for

Koranen. Det hele er en meget besynderlig historie, for Muhamed var analfabet, han kunne

hverken skrive eller læse. Men en af åbenbaringerne gav ham pludselig evnen både at

kunne skrive og læse.

Muhamed begyndte at prædike, folk grinede af ham, og det var meget småt med tilhængere.

Penge skaffede han sig ved røveri fra karavaner, som der står: “Fra de ikke troende,” så det var åbenbart tilladt at røve fra de ikke troende. Muhamed blev uvenner med jøderne. Herefter indtog han i 630 Mekka, der straks efter blev gjort til islams helligste by i stedet for Jerusalem. Noget han netop fik besked på i en ny åbenbaring, hvor bedetæppet nu skulle vende mod Mekka - praktisk.

Trods det stiftede han 16. juli 622 islam med tro støtte fra sin kone Kadidjas. Derfor regnes år 622 af muslimerne for år 0, så i den muslimske verden har vi nu år 1386 og ikke år 2008.

Ordet islam betyder: “Hengivelse til Gud.” Islam er en af verdens yngste religioner. Deres Gud er Allah. Jesus er ikke Guds søn, men en profet på linie med Adam, Abraham, Moses, Ismail, Johannes og Muhamed som er den sidste profet.

På det 70 m høje Tilgivelsens Bjerg ved Arafatsletten i Mekka, hvor Muhamed holdt sin sidste prædiken, ligger den firkantede Al-haram verdens største moske, der iflg. Islam blev bygget af Abraham for 4.500 år siden. I Al-haram står den sorte Ka’aba muslimernes største helligdom, præcis der hvor Adam og Eva byggede sit hus. Fra en minaret, som er moskeens tårn, kaldes til bøn. I stil med hvad kristne gør med kirkeklokken.

Bønnen skal udføres fem gange dagligt første gang ved daggry og altid barfodet. Bønnerne kan foregå hvor som helst, men om fredagen helst i en moské. Før hver bøn vaskes ansigt, hænder og fødder. Under bønnen skal ansigtet altid vende mod Mekka. Almisse skal fortolkes på den måde, så det er en pligt at skænke 2½ % af sin årsindkomst til velgørende formål. I fastetiden – ramadanen - afholder man sig i dagtimerne, dvs.1½ time før solopgang til solnedgang, fra at spise, drikke, ryge og have seksuel samkvem. Under offerfesten i Mekka ofres der op mod 2 mio. dyr.

Sharia’en er muslimernes lov, Koranen deres Bibel. Islam menes at have over 1 mia. tilhængere i verden. Muhamed døde 8. juni 632 i Medina.

 

Når man bevæger sig i den muslimske verden, skal man gå på listesko. Men da udsendelsen

her ikke er tegninger, men kun ord, går det vel an, at jeg udtrykker min undren over Koranens

tilblivelse gennem åbenbaringer, der altid kom til en analfabet, altid når han var alene, og

altid var teksten formet, så den var til fordel for Muhamed.

 

Musik:

Men nu trænger vi til et stykke musik.

Du skal høre troubadouren Thomas Kjellerup med: ”En Dag Blandt Venner.”

 

Ja, venner det kan vi bestemt ikke undvære.

 

Den ældste betegnelse i Danmark for en landskabsenhed er herred. Betegnelsen kendes fra

600-tallet. Ordet er opstået af ordene hær og ridt, og har været betegnelsen for et område, der

skulle stille med en hær af en given størrelse. En funktion der ophørte allerede i vikingetiden.

Ordet ”hær” dækker over en gammel militærenhed på 42, som kendes helt tilbage fra

folkevandringens tid omkring år 0. Grundtallet i et herreds opdeling var 42. Der var 42

skattebønder i et herred, som hver skulle stille med en mand til leding (militærtjeneste). Et

ledingsskib eller en herredssnekke bestod derfor af 42 siddepladser, de kaldtes for havne.

Første gang ordet herred findes på skrift er i et gavebrev fra Knud den Hellige i 1085. Efter

Reformationen 1536 dannede herrederne grundlag for inddeling af provstier. Et herred bestod

typisk af 5-15 sogne afgrænset af naturlige skel som fx vandløb. Hvert herred havde et

herredsting med en herredsfoged. Herrederne fungerede som en retslig og administrativ

inddeling af landet udenfor købstæderne med skatteråd, matrikler, lægdsruller, folketælling,

lægedistrikter og toldsteder. Flere herreder dannede et land med landsting. Langt senere

dannede herrederne grundlag for politikredsene. På et tidspunkt var der 154 herreder i

Danmark. Betegnelsen kendes i dag kun som geografisk betegnelser som Rind Herred, 

Hammerum Herred, Odsherred osv.

 

Danmarks ældste by er Ribe, den blev grundlagt i år 700 som en handelsplads. Der findes i

dag over 100 fredede huse i Ribe. Danmarks næstældste by er Aarhus, ca. 100 år yngre end

Ribe, dengang var navnet ikke Aarhus men Aros et olddansk ord, der betyder ved åens

munding.

 

Danmarks første store bygningsværk blev bygget i årene fra 725, men det ligger slet ikke i

Danmark. Danevirke eller “danernes dige,” som man dengang kaldte forsvarsvoldene, tabte

vi i 1864 sammen med det øvrige Slesvig til Preussen og Østrig. Det var så absolut

selvforskyldt, men det vil du høre meget mere om, når vi er nået 1139 år længere frem i

historien. Danevirke blev bygget ved hjælp af slaver, jo, vi har skam også benyttet slaver.

Indtil 1970 var alle af den opfattelse, at Danevirke var bygget af Gorm den Gamles Dronning

Thyra, for det fortalte Saxo. Men se Saxo var ikke altid troværdig, for han skrev det,

regenterne bad ham om, de betalte ham jo for det. I dag ved vi, ved hjælp af den nye kulstof-

14-datering, at voldene, der tilsammen havde en længde på 30 km, er bygget i årene fra 725

altså næsten 200 år før Dronning Thyras tid.

Voldene var bygget som værn mod skiftende fjender fra S, derfor var de et dårligt værn overfor de norske vikinger, der i 1050 angreb fra N, og så skammeligt brændte Hedeby af.

Flere andre danske konger har bygget videre på forsvarsvoldene Gudfred, Harald Blaatand, Magnus og Kong Valdemar den Store. Valdemar lod endda volden forsyne med en 6-7 m høj, 2 m bred og 3,7 km lang murstensmur - Valdemarsmuren. En stor del af murstenene er senere blevet brugt til bygning af Gottorp Slot, men nogle få meter af Valdemarsmuren er stadig bevaret, trods hårdt angrebet af træbeplantninger, der helt uforståeligt ikke er blevet fjernet. Disse rester er et af klenodierne i det samlede udendørs museumsanlæg omkring Danevirke. Kong Valdemar er berømmet for denne mur, og så er der jo ingen grund til at pille glorien af ham ved at fortælle om den Kinesiske Mur 4-6 m bred, 16 m høj og mellem 6.000 og 6.700 km lang, endda bygget 1.000 år før Valdemarsmuren, så det vil jeg undlade.

Så sent som i 1861 blev Danevirke forstærket til den forestående krig mod Preussen og Østrig, en krig der efter Danmarks provokation var uundgåelig.

I adskillige situationer har Danevirke virket efter hensigten i modsætning til den Kinesiske Mur, der stort set kun er brugt af turister. Men Svend Grathe måtte dog engang bestikke portvagten for at passere Danevirke.

 

Vikingetidens største ingeniørarbejde er Kanhavekanalen. Den er gravet tværs over Samsø på øens smalleste sted. Også her har en kulstof-14-analyse dateret bygningsværket, og konstateret at Kanhavekanalen er af samme årgang som Danevirke, og dermed det ældste vandbygningsværk i Danmarks. Tæt ved kanalen er der fundet en boplads fra stenalderen og banken Kaneborg.

Svenskerenden er kanalen også blevet kaldt, fordi man engang troede, at den var gravet under 1600-tallets Svenskekrige, hvad kulstof-14-analysen altså senere har kunnet modbevise.

Kanhavekanalen var 800 m lang og 11 m bred. Den var sikret med en konstruktion af kraftige egeplanker.

Kanalen skabte sejlmulighed fra Sælvig Bugt i V til Stavns Fjord i Ø og gjorde dermed afstanden mellem Jylland og Sjælland kortere. Men den har primært været bygget i forsvarsøjemed, skibene kunne i skjul sejle gennem kanalen fra V og angribe fjenden fra bunden af Stavns Fjord, omvendt kunne skibene fra Ø flygte ind i fjorden og til angribernes forundring forsvinde.

Med til historien hører, at vandstanden dengang var betydelig højere, for skibe der stak op til 1½ m i dybden, kunne passere kanalen. Hvad der er svært at forestille sig, hvis du ser kanalen i dag.

 

I de mange krige Danmark gennem årene har deltaget i, allermest mod svenskerne, har Samsø haft en strategisk vigtig nøgleposition, noget der med nutidens militær synes ret uforståeligt.

Også sørøvere har haft deres ruter i vandene omkring Samsø. Tidligere var det på havet, man skulle vise sin magt, og Danmark har jo gennem mange generationer været en stærk søfartsnation.

 

Vikingetidens start regnes fra 8. juni 793. Det var den dag de danske vikinger angreb klostret

på Lindisfarne en 5 km2 stor britisk ø, lige S for Skotlands østkyst. I dag er øens navn Holy

Island, den har 160 faste beboere, er fuglereservat og er ved lavvande landfast med fastlandet.

Det kloster, vikingerne angreb, var etableret i 635, men det var ikke kun et angreb, det var en

massakre så bestialsk, at hele Europa gik i chok: “Hedenske mænd ødelagde grumt Guds

kloster på Lindesfarne.” Sådan beskrev klosterkrøniken de første vikingeangreb i England.

Bådene, vikingerne brugte, var sejlskibe, men de kunne også roes. En båd vejede 10 tons, var

20 m lang og kunne laste 24 tons, små var de altså ikke. De holdt en gennemsnitsfart på 11

km/t, dvs. at sejlturen over Nordsøen tog tre døgn. Der var overalt en særdeles begrundet og

konstant frygt for vikingerne, man bad til Gud: "Befri os fra de vilde normanner."

Det var en tid, vi ikke har grund til at være stolte over. Men det var ikke kun Danmark der

havde vikinger, det havde også mange andre nationer primært de nordiske lande.

Det er kun i vikingernes hjemlande, de barske ugerninger fremstår i et lidt romantisk skær.

Andre nationer kaldte dem for sørøvere.

 

Med deres ekstremt voldelige fremfærd var de særdeles frygtede. Hvor de kom frem,

begravede befolkningen deres rigdomme ned og flygtede over hals og hoved. På hjemmebane

var vikingerne ganske anderledes, fredelige håndværkere, bønder, fiskere og købmænd, der

rejste ud for at sælge rav, skind, hvalrostænder, jagtfalke, saltede fisk, levende kvæg, tømmer, 

jernvarer, farvede glasperler, keramik, uld, ja, og slaver. De byttede sig til guld- og

sølvsmykker, lædervarer, silke, tin og forarbejdede uldvarer.

 

Musik:

Nu trænger jeg til en mindre talepause. Derfor vil jeg spille et stykke musik for dig, og jeg har igen valgt Thomas Kjellerup med: ”En Sang Alene.”

 

Vi er nu nået frem til år 800, da blev Danmarks første mønt slået i Hedeby.

 

Retssikkerheden var så som så i 800-tallet. En strid afgjordes med en gudsdom. Undertiden

udkæmpedes en tvekamp, men de gejstlige havde lov at leje en professionel kriger til jobbet.

Det var et almindeligt synspunkt, at den uskyldige sejrede. Der var andre former for at bevise

sin uskyld, at lægge sin højre hånd i åben ild, gå med nøgne fødder over glødende kul, bære

en glødende jernstang eller tage en sten op af en kedel med kogende vand. Et par dage efter

måtte den anklagede møde op for retten, var hans sår ubetydelige, var han uskyldig og blev

frikendt, i modsat fald blev han erklæret skyldig. Den ”gode” Gud bestemte.

 

Fra 800-tallet var betegnelsen syssel meget almindelig i Danmark. Alene i Jylland fandtes

der fra Skagen til Ejderen 14 sysler. Sysseldistrikternes inddeling var grundlag for

skatteopkrævning og retsvæsen i form af sysselting. Syslerne forsvandt med Reformationen i

1536 og dannede efterfølgende basis for den kirkelige opdeling provstier. Flere af

sysselnavnene bruges dog stadig som fx Vendsyssel og Hardsyssel.

 

I år 801 blev missionæren Ansgar født i Frankrig.

Ansgar blev munk i et benediktinerkloster. Han blev prædikant og forstander på et kloster i

Westfalen. Herefter blev han huspræst hos vores Kong Harald Klak, han oprettede en

missionsbørneskole i Hedeby, men af politiske grunde måtte Ansgar forlade Danmark. Men

så blev han kaldt til Sverige, hvor han byggede et kapel i Nordens ældste by, Birka. Dernæst

blev han ærkebiskop i Hamburg, men jaget ud da danskerne brændte byen af. Et par år senere

blev han biskop af Bremen, og efter endnu et par år udnævnt til ærkebiskop af Bremen og

Hamborg. Ansgar byggede Hedeby Kirke, hvis klokker ringede første gang i 854. Herefter

byggede han Ribe Kirke på en grund skænket af Kong Haarik II. Betingelsen var, at en

kristen præst skulle bo på stedet. Ansgar var ydmyg og sagtmodig og blev kaldt for "Nordens

apostel." Han døde af en blodsygdom, så hans ønske om en martyrdød gik ikke i opfyldelse.

Ansgar fik dog sin helgendag, som er 4. feb. I kirkekunsten afbildes Ansgar med sit navn og

med en kirke i hånden.

 

 

Når vi taler om konger i Danmarks fortid, så husker ethvert barn Gorm den Gamle og hans

Dronning Thyra Danebod. Dengang var kongesædet i Jelling, et centralt sted i Danmark.

Thyra havde født Gorm to sønner Knud med tilnavnet Dana-ast og Harald med tilnavnet

Blaatand, de drog begge på vikingetogt til England. Her mistede Knud Dana-ast livet, han var

sine forældres og hele Danmarks yndlingssøn. Thyra meddelte Gorm dødsfaldet indirekte:

"Det sagde I, herre konge, ikke jeg."

Kongerækken før Gorm den Gamle kendes ikke med sikkerhed, derfor begynder den

anerkendte danske kongerække i 890 med Gorm den Gamle.

Det var Gorm, der rejste den lille Jellingsten kaldet Gormstenen med inskriptionen: "Gorm

konge gjorde disse kumler efter Thyra sin, Danemarks bod." Det er den ældste indskrift, der

findes med navnet Danmark. Derfor kaldes stenen også for Danmarks navneattest.

Gorm og Thyra blev formentlig gravsat i Nordhøjen ved Jelling Kirke. Deres kristne søn Harald Blaatand flyttede sin far til en plads under Jelling Kirkes gulv.

Hvor den nuværende Jelling Kirke ligger, har der tidligere været tre trækirker.

De menes alle at være brændt og har sandsynligvis hørt til blandt landets største kirker, de har i hvert fald været større end den nuværende kirke, hvad der er ret usædvanlig.

Ved udgravninger i Jelling Kirke i vor tid har man under kirkegulvet fundet skeletrester, der menes at være Kong Gorms. Man har her konstateret, at Gorm var plaget af slidgigt, og han havde slidmærker på tænderne, som beviser, at man allerede dengang brugte tandstikkere, sandsynligvis af metal. Gorm blev for tredje gang gravsat, denne gang i et metalskrin placeret i et støbt benkammer foran koret i Jelling Kirke, der netop havde gennemgået en større restaurering. Indvielsen blev overværet af kongefamilien.

 

Overfor Jelling Kirke blev der i år 2000 bygget et udstillingshus “Kongernes Jelling” et spændende museum, der fortæller om Jellings betydning og Danmarks fortid.

 

Den store Jellingsten er Danmarks største runesten, den betragtes som verdens fornemste runesten, og betegnes ofte som Danmarks dåbsattest. Den er rejst af Harald Blaatand, og har Nordens ældste afbildning af Kristus. Men Kristus er her ikke afbildet som en lidende Kristus med tornekrone, som kendes fra den kirkelige verden, men som en sejrende konge med kongekrone. Det flotte stenhuggerarbejde har mange reblignende indhugninger, de har givet stenen øgenavnet ”Tæppebankeren.” Stenens runeinskription lyder: "Harald konge bød gøre disse kumler efter Gorm, fader sin og efter Thyra, moder sin. Den Harald som vandt al Danmark al Norge, og Danerne gjorde kristne." Angående det kristne kendes de første danske kristne begravelser allerede fra 800-tallet i Sebbersund ved Nibe, Boserup ved Roskilde og Fredbjerg ved Farsø. Ellers må man nok sige, at det tog et par hundrede år, inden kristendommen var udbredt i Danmark.

 

Det var missionæren Poppo, der senere blev biskop i Wurzburg, der overbeviste Harald Blaatand om, at kristendommen var den rette tro. Poppo bar jernbyrd, dvs. han stak sin hånd i en gloende handske uden at brænde sig. Det er helt op til dig, om du vil tro på denne fortælling. Men på Tamdrup Kirkes alter ved Horsens er hændelsen gengivet, og det er ganske vist, jeg har selv set det. Tamdrup Kirke er for øvrigt Danmarks næststørste landsbykirke efter Vestervig.

 

Harald Blaatand var den, der fik ideen til at indføre skatter i Danmark. En ide der som bekendt flittigt er fulgt op af samtlige hans efterfølgere. Harald Blaatand blev dræbt ved Helgenæs under et oprør, der blev ledet af hans søn Svend Tveskæg. Sagnet fortæller, at Palnatoke blev Harald Blaatands banemand, idet han i kådhed skød en pil op gennem rumpen på ham, mens han forrettede sin nødtørft. En grov spøg må man sige. Harald Blaatand byggede Roskilde Domkirke, hvor han også ligger begravet.

 

Afslutning:

Du har nu hørt om mortensgåsen, Danevirke, vikingerne, Ansgar, Gorm den Gamle,

jellingstenene og Harald Blåtand.

 

I næste udsendelse skal vi stifte bekendtskab med de islandske sagaer, vikingeborgene, Vejle

Ådal, Svend Tveskæg, Slesvig Domkirke, Leif den Lykkelige, Windsor Castle og Knud den

Hellige. Jo, der er næsten ingen grænser for, hvor langt vi kommer omkring.

 

På genhør næste uge i radioen - samme kanal, samme dag, samme tid.

Afsluttende musik: Giuseppe Verdi: La Traviata