Radioforedrag – ”Mine Tidsbilleder”

 

Udsendelse nr. 2 - udsendt 14. sept. 2008

Fra 11.000 fvt. til 356 fvt.

 

Giuseppe Verdi: La Traviata

Med musik fra Verdis La Traviata ønsker jeg lytterne velkommen til en rejse over flere udsendelser gennem "Mine Tidsbilleder." Mit navn er Frede Lauritsen.

 

I sidste udsendelse fortalte jeg om baggrunden, hvorfor og hvordan "Mine Tidsbilleder" startede. Derefter fortalte jeg om universets opståen 14 mia. år tilbage i tiden og nåede frem til 11.000 år fvts begyndelse. Det var et enormt spring på 14 mia. år, ufattelig lang tid, og det blev klaret på under en time.

 

Om end det også denne gang bliver mange år, er det dog kun et smut i forhold til sidste udsendelse. Dagens fortælling fra "Mine Tidsbilleder" begynder for omkring 12.000 år siden.

 

På den tid opstod der nemlig tider med danske betegnelser. Og det gjorde der, fordi man fra dengang har talrige fund, der fortæller om bosættelser i Danmark.

 

Bosættelserne dengang foregik altid langs kysterne, langs åer og ved søer, fordi befolkningen

i stor grad levede af fiskeri i vandene kombineret med jagt i skovene på urokser, elge og

hjorte.

 

Det begyndte med bøllingtiden, opkaldt efter Bølling Sø V for Silkeborg.

Tæt ved Bølling Sø lå bopladsen Klosterlund, her opstod klosterlundkulturen.

Maglemosekulturen har sit navn fra Maglemose i Vestsjælland.

Og ertebøllekulturen fra Ertebølle i Vesthimmerland.

Det er fra ertebøllefolket, vi kender Danmarks ældste landbrug. De fandt nemlig ud af, at

kombinere jagt og fiskeri med kvægavl og svedjebrug, som er den primitive form for

agerbrug med afbrænding af skov og stepper. De havde nemlig fundet ud af, at aske var

velegnet til brug som gødning.

Ertebøllefolket begyndte også at indføre får som husdyr til Danmark. Det bevises af

stenalderfund, dermed er får en af Danmarks ældste husdyrracer.

 

Det er måske lidt svært at forestille sig, men dengang 12.000 år tilbage i tiden, var Danmark landfast med England, Læsø var landfast med Jylland og Kattegat, Lillebælt og Storebælt begyndte så småt at blive dannet.

Og hele Danmark var dækket af skov, men det var begrænset, hvad der var af vildt.

 

Det ældste menneskeskelet der er fundet i Danmark, blev fundet i 1941 ved tørvegravning i Koelbjerg Mose ved Vissenbjerg på Fyn. En 155 cm høj, 25-30 år gammel kvinde fra den ældre stenalder - maglemosekulturen. Den gamle dame kan ses på fortidsmuseet på Hollufgaard 5 km. SØ for Odense.

 

På den tid, 10.000 år tilbage i tiden, mener man, at hele Jordens befolkning talte omkring 10

millioner. Allerede dengang havde man gjort opfindelser, som vi stadig bruger. I oldtidens

Egypten havde man opfundet brætspillet dam. I Tyrkiet opfandt man et spejl, og i Egypten

opfandt man øl og parfume. I en Egyptisk grav har arkæologer nemlig fundet parfumeflasker

fra den tid, og de dufter stadig.

 

En stor del af de gravhøje, dysser og jættestuer, Danmark er så rig på, stammer fra slutningen

af ertebøllekulturen, der også kaldes for jægerstenalderen og strækker sig 6-7.000 år tilbage i

tiden. Der har i Danmark været hen ved 30.000 gravhøje. En stor del af dem er gennem årene

blevet nedpløjet af landmænd, fordi de stod i vejen for en effektiv udnyttelse af markerne.

I dag kendes ca. 7.000 gravhøje, heraf er de 2.800 fredet.

Vi må her erindre, at det kun var samfundets mest betydende folk såsom høvdinge og deres

familie, der fik så fornem en begravelse, som en gravhøj er. En stor del af gravhøjene har

gennem tiderne været hjemsøgt af gravrøvere. Det var nemlig skik, at den afdøde skulle

have våben med sig i graven i form af sværd og skjold, samt værdier som smykker, spænder

og bælter i ædle metaller eller rav alt efter hvilken tid graven tilhørte. Den afdøde skulle ikke

komme tomhændet til det hinsides, og skulle også have råd til at betale ”færgemanden,” eller

hvem det nu var, der blev ens skæbne. De fattige, der ikke fik en så fin begravelse med våben

og kostbarheder, har derimod måttet klare sig selv, som fattige altid har måttet.

 

En madpakke skulle heller ikke glemmes, derfor ved man en hel del om, hvilke kornsorter der

blev dyrket. Trods de mange gravrøvere har der været så mange arkæologiske fund, at vi har

et ret sikkert billede af, hvordan livet har formet sig, hvordan man har levet, hvad man har

spist osv.

 

Men hvordan skrev man til hinanden?

Hieroglyffer kendes 5.000 år tilbage i tiden, men ikke fra Danmark. De var hellige græske og

ægyptiske indskårne skrifttegn, som egypterne kaldte for “gudernes ord.” Skriften blev tydet

for første gang i 1822 af den franske videnskabsmand, ægyptologiens grundlægger Jean

Francois Champollion. Hieroglyffer var oprindelig en billedskrift eller ordtegn som fx fod,

mand, hus osv. Men blev efterhånden også stavelsestegn, lydtegn og betydningsbestemmende

symboler, der blev nedskrevet på papyrus. Tegnene vender den vej, de skal læses, dvs. hvis et

ansigt peger mod venstre, skal sætningen læses i samme retning altså fra højre mod venstre.

 

Musik:

 

Sidste sommer var Hanne og jeg en tur i Cornwall i det sydvestlige England, en tur arrangeret af Birgit og Svend Beiter. Undervejs hertil gjorde vi holdt ved det forhistorisk anlæg - Stonehenge, der ligger 150 km SV for London. Stonehenge er ikke blot Storbritanniens, men Europas mest berømte oldtidsminde, der årligt besøges af 1 mio. turister.

Og man skal være meget uinteresseret i historie, hvis man ikke bliver grebet af stemningen i selskab med de op mod 5.000 år gamle, 25 tons tunge sten. En af dem "Hælestenen" er endda en 50 tons tung sandsten. Mens vi betragter disse vidundere, går tankerne uvilkårligt tusinder af år tilbage. Vi skal forestille os stenene transporteret hertil af stenalderfolket. Med håndkraft har de rullet dem 350 km på træstammer, den strækning der er fra Wales, en enestående og ufattelig bedrift. Anlægget er konstrueret gennem flere perioder i yngre stenalder og bronzealder. Stenene, hvoraf der i alt er 80, er hugget ud med tapper og huller, præcist som om de allerede dengang kendte LEGO-systemet. Utrolig betagende er det at være så tæt på et af fortidens mange store mysterier.

Det vides ikke med sikkerhed, hvilken betydning Stonehenge har haft, men de fleste formoder, at kelterne har bygget Stonehenge som et astronomisk observatorium til soldyrkelse, primært med det formål at udregne sol- og måneformørkelser.

Men meget forskelligt er der gennem årene gisnet på:

Måske har den arbejdskrævende fragtopgave fungeret som en art pilgrimsfærd.

Nogle mener, Stonehenge har været centrum for menneskeofringer.

Krønikeskriveren Geoffrey of Monmouth mener, det er troldmanden Merlin, der tryllede de store sten fra Wales til Sydengland.

Nogle mener, Stonehenge er en katedral bygget til ære for afdøde, for alle gjorde sig store anstrengelser for at stå på god fod med de afdøde.

Nogle mener, Stonehenge er et druidetempel.

Nogle mener, Stonehenge er et fast mødested for en dødekult.

Nogle mener, Stonehenge er en affyringsrampe for UFOer

Ja, fantasien fejler bestemt ikke noget!

 

I gamle dage har området omkring Stonehenge været temmelig trafikeret, det ses af de 345 gravhøje, der findes alene i nærområdet.

 

Stadig nærmer vi os vores tid, nu kun 4.000 år tilbage i tiden. Fra den tid kendes også vin. Mere overraskende er det måske, at man også kendte til prævention, det omtales for første gang på en egyptisk papyrus. Teksten lyder: ”Kvinder skal smøre sig med honning, soda og krokodilleekskrementer.” Så må du selv gisne, om det alene er stanken, der afholder parterne fra nærkontakt, eller om det er den medicinske virkning. Eller måske er det den bare overtro.

 

Fra den tid omtales byen Damaskus i Syrien. Damaskus betragtes som en af verdens ældste

byer, der endnu er beboet.

                  

I den græske oldtidsby Knossos på Kreta udviklede minoerne, der har sit navn fra sagnkongen Minos, en kultur, der var langt foran alt, hvad der dengang fandtes, det ses fx i Kong Minos Palads, hvor der er fundet 8.500 år gamle redskaber. Grækenland var dengang en betydelig sømagt i Middelhavet. Oldtidsbyen Knossos er 3.500 år gammel, og var dengang en betydelig by på 100.000 indbyggere.

 

Musik:

For at du ikke skal drukne i ord, har jeg nu valgt et stykke musik. Du skal høre den gudbenådede visesanger Thomas Kjellerup, der synger: ”Ved Siden Af Mig.”

 

Der kommer nu en periode, her ca. 3.500 år tilbage i tiden, hvor de egyptiske regenter fylder

meget i verdenshistorien.

 

På en ferierejse i 2002 besøgte Hanne og jeg Egypten. På en Nilkrydser, der lagde ind ved de forskellige historiske fortidsminder langs Nilen, blev vi beriget med store oplevelser ved at snuse til Egyptens omfattende historie.

Luxor Tempel, Karnak Tempel, Dronningernes Dal, Kongernes Dal, Memnon Kolosserne, Kom Ombo, den kæmpestore Sfinx, den nye Aswandæmning, et imponerende bygningsværk, der blev indviet i 1971 af præsident Sadat. Aswandæmningen var årsag til, at de imponerende templer ved Abu Simbel, tæt ved grænsen til Sudan, ville blive oversvømmet, hvis ikke der blev grebet ind. Det gjorde der, et helt utroligt ingeniørarbejde skar templerne ud af bjerget i kvadratiske klodser og flyttede dem med akkuratesse 60 m længere op ad bjerget. Her kan de nu besøges og ser ud, som havde de altid ligget her, vi var meget benovet.

De imponerende pyramider må vi bestemt heller ikke glemme. Det overraskede os en del, at der findes ikke mindre end 108 pyramider i Egypten.

 

Vi besøgte Cairo, der blev grundlagt af araberne i 969. Her så vi det imponerende Egyptiske Museum med over hundred sale fyldt til bristepunktet med 136.000 genstande fra Egyptens oldtid. I salene står kostbarhederne skulder ved skulder, som var det et lagermagasin. I antal er det ret håbløst at overskue. Alle kendte navne fra det historiske Egypten støder vi på.

I mumierummet findes elleve mumier af kendte konger med Ramses II i spidsen.

Den største attraktion på Det Egyptiske Museum i Cairo er Kong Tut-ankh-Amons gravgods.

Graven blev fundet i 1922, det var intet mindre end en arkæologisk verdenssensation,

omkring 30.000 dele fandt man i denne ene grav, ca. 12.000 af dem er udstillet, resten ligger i

magasinerne. Der tumles med planer om at bygge et helt nyt kæmpemuseum på 110 tdr. land

ude ved Gizapyramiderne til de mange ting, så ville en del af de enorme beholdninger, der nu

ligger i magasinerne, også få en chance.

 

På turen så vi også Suezkanalen og Rødehavet, der kan byde på 1000 forskellige fiskearter.

 

Noget af det der forbavsede os mest var, hvor smal Nildalen i virkeligheden er, når man tænker på de enorme vandmasser, der døgnet rundt passerer. På landkortet ser man kun en grøn streg ned gennem det enorme ørkenlandskab. Jeg havde forestillet mig en bred, grøn og frugtbar dal, men det er den kun enkelte steder, oftest er ørkenens sand så tæt på Nilen, at sandet kysser Nilens bred. Og det grønne fylder ikke stort mere end vejgrøften langs en landevej, og på den anden side af grøften ser man ørken i det uendelige.

 

De Egyptiske konger er en lang historie.

Thutmosis II og Thutmosis III var brødre, de blev begge konger af det 18. dynasti med

herredømme også over Syrien, og de blev formentlig begge gift med Dronning Hatshepsut,

der også selv en periode var regent og en af Egyptens kendteste personligheder. For at gøre

historien total forvirret var Dronning Hatshepsut halvsøster til begge disse hendes formodede

ægtemænd. Der hersker dog nogen usikkerhed omkring de faktiske forhold, men et synes dog

sikkert, nemlig at Thutmosis III efter Dronning Hatshepsuts død beordrede hendes navn

slettet overalt i hele Egypten. Han fik også ødelagt alle de statuer, der var af Dronning

Hatshepsut, så helt enige om livets forhold har de næppe været - trods mand og kone.

Dronning Hatshepsut kaldte sig ”Solgudens datter.” Ved officielle lejligheder optrådte hun

med bar overkrop. Men en noget indviklet ”familiefejde” har det bestemt været.

 

I Kongernes Dal er der til nu fundet 62 kongegrave. Vi besøgte bl.a. Thutmosis III’s grav, han var en af Egyptens betydeligste herskere. For at komme ind i denne grav, skulle vi forcere en ret utilgængelig klippe ad stejle stiger med mange trin. Det er bestemt ikke denne grav, du skal vælge, hvis du er dårlig til bens. Er du først kommet op til gravens indgang, går det stejlt nedad af endnu flere trappetrin gennem en dyb skakt til forskellige kamre med imponerende, smukt dekorerede lofter og høje søjler. Loftet er malet som en nattehimmel fyldt med stjerner, og farverne er, trods sine 3.500 år, stadig utrolig klare. På væggene ses Solgudens bådrejse fra solnedgangen i V til solopgangen i Ø. Derudover gengives ikke færre end 741 guder, ja, du hørte ganske rigtigt - 741 guder.

 

Dronning Nefertete er i dag den mest berømte af de egyptiske dronninger, fordi der i Egyptisk Museum i Berlin står en meget berømt 50 cm. høj buste af hende. Hun var gift med Kong Amenhotep IV, men han hører ikke til blandt Egyptens største regenter.

 

Men det gør Kong Ramses II, han havde mindst tre hustruer og op mod 100 børn. Allerede da han var 25 år, havde han 12 børn. Hans yndlingshustru var Nefertari, hvis prægtige grav er den absolut største attraktion i Dronningernes Dal. Denne grav går for at være Egyptens smukkeste.

Kong Ramses II førte langvarige krige om Syrien. Han skrev verdens ældst bevarede internationale fredstraktat, og han opførte talrige bygningsværker Luxor Tempel, Karnak Tempel og de fantastiske huletempler ved Abu Simbel, hvor den ene er indviet til Nefertari.

Kong Ramses II glemte bestemt heller ikke sig selv, idet han sørgede for, at der blev opsat utrolig mange statuer af ham selv.

 

Musik:

 

Vi er nu 3.000 år tilbage i tiden og bevæger os mod NØ til Israel. Her er Kong Salomo sin tids mægtigste fyrste. Hans far var Kong David, der i spillekortenes verden er Spar Konge. Kong Salomo gik i forbund med Egypten og flere andre nabostater. Han havde ry for sin visdom og retfærdighed, det ses fx i det stadig brugte ord - salomonisk, der betyder klog og retfærdig. Trods det levede Kong Salomo overdådig og ødsel med hundredvis af elskerinder. Det var Kong Salomo, der fødte et udtryk vi stadig bruger: ”Den man elsker, tugter man.”

 

Det er også fra den tid, vi hører om den blinde græske digter Homer. Ham der digtede "Iliaden," der består af 24 sange, der med sine 15.698 vers betragtes som verdenslitteraturens største digterværk. "Iliaden" skildrer rov, hævn, had og ære i kampene om den betydningsfulde handelsby Troja, ved indsejlingen til Sortehavet. Homer skrev også "Odysseen" en rejsebeskrivelse af Odysseus tur hjem fra det erobrede Troja.

 

Vi bliver i Grækenland, der på den tid er en førende nation. 100 km NV for Athen, på det svært tilgængelige Parnassos bjerg, ligger ruinerne af guden Apollons tempel. Ifølge myten var det her, Apollon dræbte dragen Python og grundlagde Oraklet i Delfi, der gav svar på alle livets spørgsmål gennem præstinden Pythia, der sad i trance på en trefod, hvor hun udtrykte Apollons spådomme. Ingen græker vovede dengang at tage afgørende skridt i livet uden først at have konsulteret det højt respekterede orakel, der opnåede en enorm politisk indflydelse. Senere teoretiske beregninger fortæller, på romantikkens bekostninger, at oraklets trancevirkende tilstand kom fra underjordiske gasser, der netop her kommer op til jordens overflade.

 

Det var også i Grækenland, den spæde start af De Olympiske Lege tog sin begyndelse på

bjerget Olympia ved Salonikibugten helt præcist i år 776 fvt. Legene var oprindelig indført

som en del af en religiøs fest til ære for græsk mytologis frugtbarhedsgudinde Hera og hendes

gemal den øverste gud Zeus.

 

Mange græske navne fra periode omkring 500 fvt. er stadig kendt i verdenshistorien.

Også her begynder vi i atletikkens verden med Feidippides, soldaten der løb de 42,195 km fra byen Marathon til Athen for at fortælle, at grækernes hær på 10.000 mand havde sejret over den persiske hær på 20.000 mand. Efter at have afleveret det glade budskab faldt Feidippides død om. Marathon blev dermed kendt, og maratonløbet på 42,195 km blev en af atletikkens populæreste konkurrencer.

Af andre navne er der matematiker, filosof og naturvidenskabsmand Pythagoras, der er født på Samos.

Statsmanden Perikles.

Herodot der kaldes for “Historieskrivningens fader.” Herodot udforskede middelhavsområdet, hvor han fremhævede Athens rolle. Det var der imidlertid nogen, der ikke syntes om, så de kaldte ham i stedet for ”Løgnenes fader.”

Dramatikeren Sofokles

Og hvem kender ikke den græske filosof Sokrates? Han har ikke selv skrevet noget, men hans elev Platon nedskrev mange af hans tanker. Sokrates var meget lidt pæn, skaldet, skeløjet, havde tykke læber, kæmpeører, klumpnæse som en bokser og en stor vom. Han var gift med Xantippe, der i historien er skildret som en rappenskralde. Det var bestemt forståeligt, for Sokrates var en drivert og døgenigt, der dagen lang drev rundt og samtalede. Han havde ingen embede, ingen stilling eller anden form for erhverv og tjente ikke en skilling til hjem, kone og børn. Xantippe måtte derfor påtage sig alle hjemmets opgaver såsom at passe børnene og sørge for, at de fik mad på bordet. Derfor angreb hun flere gange Sokrates i folkets påsyn. Sokrates blev anklaget for at forføre Athens ungdom, noget der blev opfattet som samfundsfjendtlig virksomhed og en trussel mod staten. Derfor blev han dømt til døden og henrettet med giften skarntydesaft.

Med den baggrund synes det ganske uforståeligt, at Sokrates står som symbol på humanisme og retfærdighed. Han er endda undertiden betegnet som den viseste mand i verden: “Det eneste jeg ved er, at jeg ikke ved noget,” har han udtalt.

Søren Kierkegaard kalder Sokrates for historiens første ironiker.

 

Sokrates elev filosoffen Platon var født i Athen. Han var den første, der skrev om ”Atlantis,” den tusindårige historiske overlevering om en rig stat med en høj kultur og stor retsbevidsthed. Men guderne lod landet forsvinde i havet på et døgn. Historien om det sunkne lykkeland ”Atlantis” har pirret fantasien gennem flere tusind år og givet næring til utallige myter. Ifølge adskillige historiske skildringer har ”Atlantis” eksisteret i Atlanterhavet V for Gibraltar, på Acorerne, i Sverige, i Helgolandsbugten, ved Spitsbergen, ved Svalbard, i England, på Cadiz, på Santorin, på Kreta, i Sahara, på Store Syrte, på Madagaskar, i Amerika, i Tunesien, i Indien, på Malaccahalvøen, i Indonesien, på Bahamas, ja, og på Beddingen i Ringkjøbing – og så de steder, hvor jeg ikke har fundet beretningen. Skønt de mange gisninger er et bevis for ”Atlantis” eksistens aldrig blevet fundet.

 

Der er endnu flere kendt græske navne i verdenshistorien fra fvt.

 

På øen Kos boede lægen Hippokrates. Han regnes for lægekunstens og den medicinske forsknings grundlægger, skønt hans behandlinger hovedsageligt lød: ”Afvent og se tiden an.” Hippokrates teorier er bestemt ikke i overensstemmelse med nutidens videnskab. Angående børnefødsler sagde han: ”Børn dannes af det menstruationsblod, som ikke længere løber ud af en kvinde, når hun er gravid.” Ja, sådan sagde lægevidenskabens grundlægger.

 

Der er også filosoffen Diogenes, der boede i en tønde for at demonstrere nøjsomhed og uafhængighed. Alexander den Store spurgte engang Diogenes, om han kunne opfylde et ønske for ham, hvortil Diogenes svarede: ”Gå lidt til side, så at Solen kan skinne på mig.”

 

Filosoffen Aristoteles regnes for grundlæggeren af logikken, fysikken, biologien og psykologien. Hans tanker i fysikken er dog for længst forladt, for han mente, at kvinden var en ufuldstændig mand. Aristoteles var den første, der hævdede, at Jorden var rund, men til gengæld mente han, at Jorden sad fast og alle himmellegemerne bevægede sig udenom.

 

Det hænder, at udtrykket ”en herostratisk berømmelse” bruges om en lidet smigret

berømmelse. Udtrykket er skabt af Herostratos, der for at blive berømt satte ild til en af

verdens syv vidundere Artemistemplet i Efesos i Lilleasien.

 

Uden at der kan sættes årstal på, skal vi have et navn med fra den græske mytologiske verden.

Sisyfos - konge af Korinth, der i dag hedder Korinthos, og det er altså ikke det Korinth, der

ligger på Sydfyn. Sisyfos er berømt for sin snedighed, derfor lykkedes det ham at fange

dødens gud, Thanatos, lægge ham i lænker og spærre ham inde, så ingen kunne dø. Men de

græske guder og gudinder fandt sig ikke i at blive modarbejdet, og deres straf var grusom.

Thanatos gav Sisyfos den straf, at han skulle være i dødens rige, her skulle han til evig tid

rulle en sten, større end sig selv, op ad en bjergside. Men stenen var magisk, så hver gang

Sisyfos var ved toppen, rullede stenen igen ned til bjergets fod. Derfor vil Sisyfos aldrig blive

fri, han må begynde forfra - et sisyfosarbejde, der er betegnelse for en anstrengende og håbløs

opgave, som aldrig får ende. I den mytologiske verden er tingene, som vi hører det her,

undertiden præget af eventyrfortællinger, i barsk form.

 

Afslutning:

Det var en lang række af de mest kendte navne fra det antikke Grækenland, sluttende i den

mytologiske verden.

Næste udsendelse begynder med Romulus og Remus i Rom, du hører om Buddha, De

Puniske Krige, Cæsar og Jesus omkring år 0. Og ikke mindst det voldsomme vulkanudbrud

på Vesuv, der dækkede byen Pompeji med et 6 m tyk lag aske.

På genhør næste uge i radioen - samme kanal, samme dag, samme tid.

 

Afsluttende musik: Giuseppe Verdi: La Traviata

 

Frede Lauritsen