Radioforedrag – ”Mine Tidsbilleder”

 

Udsendelse nr. 1 - udsendt 7. sept. 2008

Fra Arilds tid til 11.000 fvt.

 

Indledning:

Giuseppe Verdi: La Traviata

Med musik fra Verdis La Traviata ønsker jeg lytterne velkommen til en rejse gennem: "Mine Tidsbilleder." En rejse der strækker sig over flere udsendelser.

Mit navn er Frede Lauritsen.

 

Først vil jeg gerne fortælle lidt om, hvorfor og hvordan "Mine Tidsbilleder" startede.

Det var en brat overgang, da jeg holdt på arbejdsmarkedet i 1994, efter at have været selvstændig købmand gennem 34 år. Jeg var meget bevidst om, hvor vigtigt det var, at jeg hurtigt gik i gang med andre aktiviteter. Tidligere havde en ugentlig arbejdstid mellem 60 og 80 timer været ganske normalt for mig, derfor var jeg klar over, at når jeg gik fra en arbejdsdag på omkring de 10 timer til 0, ville det blive meget svært, hvis ikke noget andet kom i stedet.

 

Derfor besluttede jeg straks at gå ind i forskellige former for andre aktiviteter. Og det der ventede, blev starten på en ny, meget anderledes og spændende tilværelse.

 

Fra barns ben har jeg ikke fået nogen særlig skoleuddannelse, efter Folkeskolens syvende klasse og et efterskoleophold begyndte jeg, sideløbende med handelsskolen, livet i detailbranchen.

Ofte har jeg bebrejdet mig selv, og til dels mine forældre, at jeg ikke kom i mellemskolen og realskolen, som det dengang hed, og måske fortsatte skolegangen til en studentereksamen. Men dengang, for et halvt hundrede år siden, var det kun ganske få, der blev student, som oftest kun degnens, præstens, lægens og andre studerte folks børn.

 

Men nu var chancen der, nemlig at snuse til den lærdom jeg ikke fik tilegnet mig som ung. Derfor meldte jeg mig på VUC - begyndende med faget dansk på HF niveau. Og dansk på det niveau går ikke ud på at lære at stave og sætte kommaer, nej, det er primært en undervisning i den danske litteratur gennem tiderne.

 

Og den danske litteratur har bestemt mange interessante navne. Bag hver forfatter ligger der en mængde oplysninger, om personens opvækst, bosteder og udvikling, om forfatterens stil og plads i sin samtid.

For at få et overblik over de enkelte forfattere fik jeg den ide at skrive en minibiografi over hver enkelt, samt sætte ord på de tidsperioder vi behandlede. Og for at få en forståelig historisk sammenhæng satte jeg disse små biografier og tidsperioder ind i en kronologisk orden, dvs. i den korrekte årstalsrækkefølge. Denne oversigt kom til at fylde godt en halv snes sider, og var særdeles brugbar. For det var nemlig min ide at gå op til eksamen, og det gik da heller ”et så ring endda.”

 

Ideen med at putte faktiske begivenheder ind i en kronologisk orden har siden udviklet sig meget, mange andre skolefag er senere kommet til, hver især har de givet forskellige oplysninger, der passede ind i sin tid. Interessante artikler i aviser og tidsskrifter har også suppleret med mange spændende ting. Trivial Pursuit, radio, tv, foredrag og diskussioner med familie og venner er også blevet leverandør på den måde, at hver gang noget, der efter min opfattelse var interessant, passede ind i min historiske interesse, noterede jeg ned og gravede efterfølgende oplysninger frem fra leksikon eller Internet.

 

Min omgangskreds har bestemt også bemærket, at jeg altid har en lap papir og en kuglepen i lommen, og ikke sjældent bliver disse remedier hevet frem for i hast at kradse et par bemærkning ned til senere brug.

 

Undertiden har en stor verdensbegivenhed kun fået en lille bemærkning, måske har den været for uoverskuelig for mig, eller ikke særlig interessant set med mine briller, mens en lille lokal begivenhed har fået en lang omtale, fordi netop den i min bevidsthed er mere interessant.

 

Derfor døbte jeg på et senere tidspunkt de samlede oplysninger: "Mine Tidsbilleder," netop fordi jeg kun har taget det med, som jeg synes er interessant.

 

Stadig supplerer jeg "Mine Tidsbilleder," når jeg støder på historiske oplysninger, som jeg finder interessant, og det vil formentlig fortsætte til mine dages ende.

 

Musik:

 

En gang imellem sker det, at jeg finder den samme historie i forskellige kilder, men med afvigende oplysninger, det kan være i leksika, tidsskrifter, avisartikler eller måske egne oplevelser.

Her får du et eksempel: Vi besøgte engang nogle venner i Moselund Ø for Ikast, de havde arrangeret en vandretur til Tollundmandens findested i Tollund Mose, der kun ligger ca. 1 km fra vore venners gård. Godt gemt i det tæt bevoksede og charmerende terræn fandt vi den ca. 3 m høje træstub med en bronzeplade, der markerede findestedet. Inden turen havde jeg læst lidt på "lektien," så jeg kunne brillere i det lille selskab med at fortælle, at Tollundmanden var fundet af Emil og Viggo Højgaard under tørvegravning den 6. maj 1950.

Men ak og ve på bronzepladen stod der 8. maj 1950. Min troværdighed dalede en anelse i vennekredsen, selv om det jo i grunden var ganske ligegyldigt, om den 2.400 år gamle jernaldermand var fundet to dage før eller siden.

 

"Mine Tidsbilleder" har i dag (nov. 2008) sneget sig op på 898 tætskrevne sider - uden billeder. Men selv om jeg selv synes, at jeg har et enormt stort materiale, så er det jo i virkeligheden kun en mikroskopisk brøkdel af tidernes historie. Men hvis jeg ville læse hele mit værk, altså alle 898 sider fra arilds tid til år 2008, så vil det tage 69 timer, og hvis radioen, som det er planlagt, udsender ½ time af "Mine Tidsbilleder" om ugen, vil værket tage 138 uger, altså vil jeg være færdig i okt. måned 2010.

 

Men hov – ind imellem skal vi da også høre lidt musik, så vi kommer garanteret et godt stykke ind i år 2011, før jeg får ”fyraften.”

 

Men tag det roligt alt det vil jeg ikke straffe lytterne med. Og det er jo bestemt heller ikke givet, at det jeg synes er interessant deles med samme interesse af alle andre. Derfor vil jeg sortere kraftigt i det omfattende materiale.

 

Skulle du i de efterfølgende udsendelser lytte dig til fejl, unøjagtigheder eller divergerende meninger, vil du gøre mig glad, hvis du lader mig det vide, og tingene vil, hvis det er muligt, blive undersøgt og rettet. Kun en eneste garanti giver jeg dig, nemlig at der garanteret findes fejl i det omfattende materiale, for det hele er lavet på amatørbasis.

 

Det var så forhistorien til "Mine Tidsbilleder." Men før vi starter på den lange rejse, var det vist en god ide at gøre et stop i musikkens verden. En af de mange ting jeg også gik i gang med, da jeg gik ud af arbejdsmarkedet, var at gå til klaverspil. Jeg er ikke fra et hjem med klaver, men fra et hjem med stueorgel. Den og en harmonika har jeg øvet mig på fra barns ben, men heller ikke her fik jeg det ordentlig lært, i dag til stor fortrydelse for mig selv. Men nu, hvor der pludselig var blevet oceaner af tid, nu skulle det være. Det må dog straks erkendes, at tålmodighed aldrig har været min dyd, så jeg troede, naiv som jeg er, at i løbet af et års tid, allerhøjst to, så ville jeg kunne spille som Richard Clayderman. Men nej, så langt rakte mine evner desværre ikke, så efter to års spil gik jeg tilbage i den gamle gænge, og fortsatte med at spille efter gehør. Den kvalitet jeg kan levere, vil jeg imidlertid ikke straffe lytterne med, så derfor får I en bid af den ægte Richard Clayderman, og jeg har valgt efter min smag hans allersmukkeste nummer nemlig temaet fra Elvira Madigan.

 

Musik: Richard Clayderman: temaet fra Elvira Madigan

 

Skøn musik skabt af Wolfgang Amadeus Mozart.

Men jeg kan vel næppe blive ved at snakke mig fra at få begyndt på "Mine Tidsbilleder."

Og hvor starter man en så omfattende rejse?

De første to ord der står i "Mine Tidsbilleder," efter de indledende oplysninger og forord, er ordene - Arilds tid efterfulgt af et stort ?

Ordet Arild stammer fra det oldnordiske sprog og betyder årle tid.

Udtrykket bruges om tidernes begyndelse eller tidernes morgen.

Og hvornår var så det?

 

Ja, her vover jeg mig straks ud på virkelig dybt vand, for det har videnskaben drøftet, siden

ordet videnskab blev opfundet. Ifølge flertallet af studerte folk blev universet skabt ved The

Big Bang, eller på forståeligt dansk Det Store Brag, og dette brag skulle være sket for ca. 14

mia. år siden. Og det er godt nok længe siden.

 

Men det skulle overhovedet ikke undre mig, om en videnskabsmand en dag pludselig rejser

sig fra de ukendtes rækker og påstår noget ganske andet eller måske noget endnu mere

præcist, det er nemlig sket adskillige gange gennem tiderne. Og med en afstand på 14 mia. år

kan det være svært at tilbagevise en påstand, for der findes jo ikke nogen hemmelige arkiver

fra den tid.

 

Efter The Big Bang opstår et ”bette” hul i "Mine Tidsbilleder," et hul på knap 10 mia. år.

 

For Jordens alder menes kun at være 4,6 mia. år gammel.

 

Igen har jeg et hul, denne gang dog kun på ca. 1 mia. år.

 

For da Jorden var 3,7 mia. år gammel, opstod der levende natur på vores klode.

Og her kan vi som danskere være stolte, for beviset blev fundet i 1996 i Vestgrønland nær

Isua, der ligger 150 km NØ for Nuuk. Her fandt den grønlandske geolog Minik Rosing en

skifferblok med kulpartikler. Denne skifferblok beviser, at der var liv på Jorden for 3,7 mia.

år siden.

 

Igen springer jeg 3 mia. år nærmere nutiden. Bemærk jeg taler stadig om milliarder år ikke millioner år. Forskellen mellem 1 mia. år og 1 mio. år er såmænd ”kun” 1000 mio. år.

- Av for en målestok.

 

Også for 600 mio. år siden bestod Jordens overflade af kontinentalplader, der flyder rundt på Jordens indre lag. På disse plader ligger landmasserne, altså det vi ser som land, modsat det vi ser som hav. Dengang, for 600 mio. år siden, var næsten alle landmasserne samlet i et enkelt kontinent, som lå på den sydlige halvkugle. Disse landmasser har gennem Jordens historie konstant bevæget sig. Og netop fordi de bevæger sig, ophober der sig mellem

kontinentalpladerne, en tiltagende spænding, der med visse mellemrum i et ryk udløser

enorme kræfter, det er det, vi kalder for jordskælv.

 

For 530 mio. år siden begyndte disse kontinentalplader at bevæge sig væk fra hinanden, og det fortsatte de med i de følgende 500 mio. år.

 

Det tydeligste eksempel kan vi klart se på det nuværende verdenskort, nemlig at Sydamerikas østkyst og Afrikas vestkyst passer som to brikker i et puslespil. Mellem disse to kontinenter opstod en indsø, det der senere blev til Atlanterhavet. Efter samme princip skiltes Nordamerika fra Europa og Grønland var også i færd med at finde sin form.

Nord- og Sydamerika blev delt og bjergkæderne Rocky Mountains i Nordamerika og

Andesbjergene i Sydamerika blev presset op.

 

Også Australien var ved at tage sin form, og Indien var en ø, der vandrede 6.400 km mod N

med en fart af 9 cm om året. Her stødte øen sammen med Eurasien, som er det tidlige

fællesnavn for Europa og Asien. Det er klart Jordens største nutidige sammenhængende

landmasse.

 

Selv da øen Indien ramte Asien, fortsatte den mod N. Men nu var den blevet til en halvø, og

farten blev halveret til 4½ cm om året. Det betyder, at Indien i løbet af de sidste 50 mio. år

har presset Himalayabjergene op i en højde af 8.848 m. Og Himalayabjergene vokser stadig,

nu med 1 cm om året. Hvis denne fart fortsætter, vil Himalayabjergene i teorien vokse 10 km

på en mio. år.

 

Jeg er dybt imponeret, når videnskaben med stor sikkerhed udtaler sig om, at

Himalayabjergene vokser med 1 cm om året. Hvordan søren de bærer sig ad med at måle

det, har jeg aldrig kunnet fatte. Der er da også hvert år personer, der absolut skal kravle op på

toppen af Himalayabjergene for at måle efter, om det nu også er rigtigt. Næsten lige så

sikkert er det, at der hvert år falder nogen af dem ned, og det gør virkelig avs at falde ned fra

8-9 km’s højde.

 

Vi er nu nået op til 10 mio. år fvt. Jordklodens landmasser har på det tidspunkt næsten den

form, som vi kender fra det nuværende verdenskort.

 

Musik:

 

Men hvornår kom de første mennesker på Jorden?

Her kom franske arkæologer i 2002 med en opsigtsvækkende oplysning, idet de

offentliggjorde fundet af et menneskekranium i Tchad, i det centrale Afrika, et kranium, som

de hævder, er 7 mio. år gammelt. Betydeligt ældre end hvad man tidligere havde troet.

Hvorvidt man kan tage de franske arkæologers udsagn for gode varer, vil jeg undlade at tage

stilling til.

Derfor springer jeg igen en rum tid frem i tiden næsten 7 mio. år

 

For 250.000 år siden havde vi istid i Danmark, hele landet var dækket af is. Trods det er der netop fra den tid fundet enkelte spor af menneskers færden i Danmark.

 

For 70.000 år siden havde Danmark den næstsidste istid, også den dækkede hele Danmark.

 

Den sidste istid havde vi for 15.000 år siden, men den dækkede ikke hele Danmark.

Isen dækkede landet Ø for Hærvejen dvs., Ø for den jyske højderyg der går fra Viborg i N til Slesvig i S, og den dækkede N for strækningen fra Viborg i Ø til Bovbjerg i V.

Det er ret fantastisk at tænke på, at isklumpen har været op mod 5 km tyk, og at det har taget omkring 5.000 år, før isklumpen var smeltet.

 

I årene forud for den sidste istid i Danmark udviklede det moderne menneske sig. Vi skal til

Afrika S for Sahara, hvor Neandertalmennesket begyndte sin udvikling for omkring 140.000

år siden. Arten menes at have levet gennem 100.000 år, men er så uddød.

 

Neandertaleren var en menneskerace næsten så høje som os ca. 1,60 m, de havde en plump

bygning, lav skrånende pande, en stor næse, et fremstående kæbeparti, en vigende hage,

kraftige øjenbryn og udskydende baghoved. Kroppen var let foroverbøjet, og deres gang

har ikke været helt oprejst. De har levet af naturens planter og jagtudbytte. Først betragtedes

neandertalmennesker som lavtstående hulemennesker med begrænset hjernekapacitet og

primitive redskaber. Senere har antropologer udråbt neandertalmennesker til det moderne

menneskes nærmeste forfædre.

 

Navnet Neandertal har racen fået, fordi første fund af dette menneske skete i Feldhofer Grotte

i Neandertal nær Düsseldorf i Tyskland. Her fandt man i 1856 under kalkbrydning 16

skeletdele. I 1999 fandt man yderligere skeletrester i Neandertal. Senere er der fundet flere

tilsvarende mennesketyper i Belgien, Sydfrankrig, Afrika, Mellemøsten, Java og Kina.

På Landesmuseum i Bonn og Neandertalmuseet i Mettmann nær findestedet er der udstillinger af skeletdele fra fundene.

 

For 40.000 år siden blev Australien beboet af mennesker, der kom fra SØ Asien. De indfødte australiere kaldes “aborigines,” der betyder oprindelige. Australien har fået sit navn fra det latinske ord “australis,” som betyder syden.

 

For 13.000 år siden indvandrede mennesker fra Asien til Amerika. Det kunne de, fordi Jordens enorme vandmasser var bundet af istidens kæmpe gletschere, derfor var vandstanden i verdenshavene 50 m lavere end i dag. Det betød, at landtangen mellem Sibirien og Alaska var tørlagt, altså der hvor Beringstrædet er i dag, og derfor farbar for mennesker og dyr.

 

Disse mennesker, der kom fra Asien til Amerika, fortsatte deres vandringer mod S, og efterhånden er de nået ned gennem Nord- og Sydamerika en tur på 16.000 km, men det har sikkert taget masser af år. I Monte Verde i Sydchile har man nemlig fundet spor af disse mennesker, 12 små hytter hvor der formentlig har boet 20-30 mennesker. De har ernæret sig ved jagt og fiskeri, og så har de samlet bær, nødder, frugter, svampe og muslinger.   

 

Afslutning:

På godt en halv time er vi nået fra tidernes begyndelse 14 mia. år tilbage i tiden, til 11.000 år fvt. Tidsmæssigt er det et enormt spring, og det klarede vi på en halv time.

Næste udsendelse begynder på hjemmebane, hvor jeg starter med at fortælle om bøllingtiden, opkaldt efter Bølling Sø V for Silkeborg. Du hører om bronzegravhøjene, hieroglyffer, Stonehenge, egyptiske regenter og berømte grækere. Ja, vi kommer langt omkring.

På genhør næste uge i radioen - samme kanal, samme dag, samme tid.

Afsluttende musik: Giuseppe Verdi: La Traviata